Danmark har på få år opbygget et af Europas sværest tilgængelige statsborgerskaber - selvom stater skal lette flygtninges adgang til statsborgerskab

I Belgien kan en flygtning søge om statsborgerskab efter blot to års ophold. Finland og Sverige kræver fire års ophold. Grækenland, Italien og Spanien fem år. I Irland kan alle krav, der stilles til ansøgere om statsborgerskab, fraviges, når det gælder flygtninge. I Frankrig kan krav til sprog og opholdstid fraviges, når det gælder flygtninge.
I Danmark derimod skal en flygtning have boet i landet i otte år før vedkommende kan så meget som overveje at ansøge om at blive dansk statsborger. Hertil kommer en række yderligere krav: Du må ikke være idømt en fængselsstraf på mere end halvandet år (eller mere end seks måneder, hvis du er idømt efter straffelovens paragraf 12 og 13 om forbrydelser mod staten), have forfalden gæld eller modtage offentlige ydelser.
Og der er nye stramninger på vej i den såkaldte velfærdsaftale: Nu skal flygtninge kunne dokumentere mindst to et halvt års fuldtidsarbejde samt bestå en integrationseksamen og sprogtest på højt niveau.
- Kravet om to et halvt års fuldtidsarbejde gør den danske politik på området til en af Euopas hårdeste. Alle ved, at flygtninge og indvandrere er dårligt repræsenteret på arbejdsmarkedet. Hertil kommer kravet om selvforsørgelse og ingen gæld eller offentlige ydelser, som vækker minder til en tid, hvor borgernes økonomi var afgørende for om de kunne få stemmeret, fortæller Eva Ersbøll, forsker ved Institut for Menneskerettigheder.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention slår ellers fast, at staterne skal lette flygtninges adgang til statsborgerskab. Det er der en god grund til, mener Eva Ersbøll.
- Enhver har ret til et statsborgerskab. Vi skal undgå statsløshed. Med et statsborgerskab i hånden føler flygtninge meget mere ansvar over for det land de er kommet til. De føler sig ønsket. Desuden er de jo i forvejen underkastet lovgivningen, derfor skal de også have indflydelse på lovgivningen, fastslår Eva Ersbøll.