Interviews med 90 flygtninge, der har fået opholdstilladelse viser, at du ikke er garanteret ophold i Danmark fordi du kommer fra krig og forfølgelse

I mandags satte ti organisationer fokus på dansk asylpraksis i anledning af Torturofrenes Dag. I 1997 besluttede FN - på dansk initiativ - at gøre den 26. juni til den årlige mærkedag til støtte for torturofre. Formålet med dagen er, at sikre at FN`s konvention mod tortur ikke blot reduceres til et stykke papir, men også i praksis leves ud i livet af verdens stater.
Netop torturofre har svære vilkår for at få opholdstilladelse og statsborgerskab i et land som Danmark, hvor test, evne til at gengive sin flygtninge-historie korrekt, sprog og arbejde blivere mere og mere afgørende for, om den enkelte kan blive eller bliver sendt tilbage.

Post traumatisk stres
Flygtninge lider ofte af post traumatisk stres (PTSD). Det er en lidelse, som rammer mennesker der har været udsat for en voldsom hændelse. Selvom de ikke længere befinder sig i en krigszone eller i et fængsel, fortsætter stressen selvom de umiddelbart er i sikkerhed i eksempelvis Danmark.
- De stresser over mange ting: Lige fra boligproblemer, problemer med familiesammenføring og bekymringer over situationen i hjemlandet, hvor de frygter for deres nærmeste. Den slags konstant stres påvirker din hukommelse på samme måde som længerevarende påvirkning af alkohol og narkotika, fortæller Hans Peter Söndergaard.
Han er speciallæge i psykiatri og har i tyve år arbejdet med flygtninge.
Han har undersøgt indlæringsevnen hos 49 flygtninge over en årrække. Alle kommer fra vidt forskellig baggrund, har forskelligt uddannelsesniveau og har gået i forskellige sprogskoler.
- Belastningen fra PTSD havde meget større effekt på indlæringen end eksempelvis faktorer som flygtningenes alder, tidligere uddannelse og antallet af sprogtimer. Derfor nytter det ikke at stille flere krav eller sætte dem flere timmer på skolebænken, advarer Hans Peter Söndergaard.

PTSD er et handicap
Flygtninge med PTSD har svært ved at koncentrere sig og dermed lære nyt. Men det kniber også med evnen til at gengive data, som eksempelvis at tegne en firkant, en trekant, en cirkel med en streg i midten.
- Flygtninge med PTSD placerer symbolerne i forkert rækkefølge, vender dem på hovedet og har ikke styr på størrelsesforholdet, beretter Hans Peter Söndergaard.
Derfor får de svært ved nogensinde at blive danske statsborgere. Den kommende integrationseksamen og testen i dansk handler ikke kun om at kunne sproget, men også om at kunne gengive oplysninger man har hørt før. Her har især flygtninge, som har været udsat for voldsomme oplevelser, det svært.
- I realiteten udelukker man jo en stor gruppe mennesker fra at blive medborgere og få de samme rettigheder som os andre, på baggrund af et handicap de har. Det er diskriminerende. Myndighederne har en forpligtigelse til at stille realistiske krav, som disse mennesker har en chance for at kunne opfylde. Ellers vil det få den stik modsatte effekt. Folk, der lider af PTSD bliver mere syge, hvis de føler sig i fjendtlige omgivelser. Det har enorm betydning, hvilke signaler samfundet sender, fastslår Hans Peter Söndergaard og uddyber:
- Asylansøgere sidder ofte otte timer om dagen på skolebænken for at lære et nyt fremmedsprog. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan flygtninge med PTSD skal kunne lære noget i sådan en situation. Hvordan skal de nogensinde kunne lære et nyt alfabet, som skal ind igennem øjenene og lagres i hjernen?

Uddannelse giver opholdstilladelse
I Danmark er det svært at få asyl, hvis du har svært ved i detaljer at kunne huske din flugt-historie. Det bekræfter en undersøgelse af 149 flygtningefamilier, der ankom til Danmark i 1992-1993. 90 familier fik opholdstilladelse.
Ved ankomsten blev flygtningene interviewet om deres baggrund og om de havde været udsat for krig, vold og krænkelse af menneskerettigheder.
Resultatet var overraskende: Der er ingen sammenhæng mellem opholdstilladelse og om asylansøgerne havde været udsat for krig, tortur eller havde opholdt sig i en flygtningelejr.
Derimod spiller faktorer som uddannelsesniveau og køn ind: Desto længere uddannelse faren har, desto større chance for opholdstilladelse. Derimod har en enlig mor langt mindre chance for opholdstilladelse.
- Især de socialt og kulturelt velfungerede flygtninge ser ud til at blive favoriseret. Mens krænkelse af menneskerettigheder spiller en mindre rolle i asylprocessen, konstaterer Anders Foldspang, der står bag undersøgelsen og desuden er professor på Institut for Folkesundhed på Århus Universitet.