Eleverne på erhvervsskolerne undrer sig over, hvor det løft på ungdomsuddannelserne skal komme fra, som politikerne snakker om

Det er ikke hos eleverne på landets erhvervsskoler, forligspartierne bag velfærdsforliget skal hente roser.
- Jeg synes, det er meget uambitiøst. Umiddelbart ser det ikke ud til at penge og ambitioner hænger sammen, siger Rasmus Gudmandsson til Arbejderen.
Som formand for Erhvervsskolernes Elev Organisation, EEO, har han oplevet, at området er blevet konstant beskåret. Siden 2001 er der forsvundet ikke mindre end 250 millioner kroner fra kontoen til erhvervsuddannelserne. I velfærdsforliget ser det ud til, at der vil blive tilført 150 millioner kroner i 2007 og 300 millioner i 2008. Men samtidig er der usikkerhed omkring en anden ekstra bevilling til skolerne som bortfalder i år. Fornyes den ikke, betyder det, at skolerne reelt kun får 25 millioner kroner næste år og 175 millioner kroner i 2008.
- Det er ikke engang nok til at udfylde hullet efter nedskæringerne. Derfor har jeg svært ved at se, hvordan erhvervsuddannelserne skal leve op til forventningerne om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, at lærerne skal have et kvalitetsløft i form af efteruddannelse, og at der skal være en mentorordning til de elever, der har brug for det, siger Rasmus Gudmandsson.

Trindeling
Han har lagt mærke til, at der lægges op til gennemgribende forandringer af erhvervsuddannelserne. For eksempel skal der ske en trindeling af uddannelserne, og virksomhederne skal have mulighed for at skrive kontrakt for kun et trin.
- Det sker med begrundelsen, at man ønsker mindre frafald på erhvervsuddannelserne. Jeg tror, at der vil ske det modsatte og snarere blive tale om fravalg end tilvalg. Flere vil sikkert benytte sig af muligheden for at stå af undervejs, så de står tilbage med en discountudgave af en ungdomsuddannelse, lyder det fra EEO-formanden.
Det er et stort problem at få virksomhederne til at oprette det nødvendige antal praktikpladser. Som en mulig løsning på det problem foreslår forligspartierne, at alle virksomheder godkendt som praktiksted underskriver kontrakt frem til første trin i uddannelsesforløbet.
- Det kan godt være, at flere virksomheder vil benytte sig af den mulighed, men samtidig frygter jeg, at færre vil forpligte sig til at skrive under på en kontrakt, der rækker til en fuld uddannelse. Det vil betyde, at for eksempel en mekaniker skal i praktik på flere forskellige værksteder, og at det bliver svært at få et sammenhængende forløb i uddannelsen.

Adgangsbegrænsning
Der ligger også forslag om adgangsbegrænsning på de mest populære ungdomsuddannelser, for på den måde at kanalisere de unge over i uddannelser der tilfredsstiller erhvervslivets akutte behov.
Samme intention lå i 2003 bag afskaffelsen af skolepraktik på otte erhvervsuddannelser. En undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at 24 procent af eleverne helt dropper at få en erhvervsuddannelse, fordi de ikke får den ønskede praktikplads.
- Hvis målsætningen om at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse nogensinde skal nås, kan vi ikke acceptere, at afskaffelsen af skolepraktikken har afskåret 24 procent af eleverne fra at få en uddannelse, siger Anders Friis-Hansen, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH).
Som en naturlig konsekvens kræver LH skolepraktikken genindført, indtil der er oprettet praktikpladser nok.