Målet med velfærdsforliget er alt andet end øget beskæftigelse, mener Aalborg-professor

Partierne bag velfærdsforliget vurderer, at antallet af personer i beskæftigelse i 2025 vil være steget med 110.000. Når vi kommer til 2040 vil der være 125.000 flere på arbejdsmarkedet end i dag, og det skulle være en garanti for fremtidens velfærd, lyder det.
- Men man opnår ikke øget beskæftigelse med det foreliggende forlig. Det indeholder ingen reelle jobskabende elementer, lyder dommen fra Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet.
Han kritiserer hele menneskesynet og selve tankegangen i forliget og mener, at der ligger helt andre motiver bag end at skaffe flere i arbejde.
- Forliget ligger i direkte forlængelse af den arbejdsmarkedspolitik, som regeringen har praktiseret siden den trådte til. Afsættet er, at arbejdsløshed er et individuelt problem. Har du ingen arbejde, er det nok fordi, du ikke vil arbejde. Den holdning cementeres i det påståede velfærdsforlig, og økonomisk incitament gøres til et foretrukkent arbejdsmarkedspolitisk redskab, selvom det er bevist, at det ikke bringer folk i arbejde, men derimod gør de i forvejen fattige endnu fattigere.
Henning Jørgensen mener heller ikke, at økonomisk straf kan bruges som 'adfærdsregulator' overfor de institutioner, som spiller med på arbejdsmarkedet, det være sig Arbejdsformidlingen eller kommunerne. Han hentyder til, at der i forliget er lagt op til at tage statsrefusionen fra de kommuner, der ikke lever op til skærpede krav om at skaffe borgerne i beskæftigelse.
Poul Hansen fra 3F`s arbejdsmarkedssekretariat mener, det kan være svært at måle effekten af forskellige arbejdsmarkedspolitiske redskaber. For hvordan havde beskæftigelsen set ud, hvis ikke de havde været der, spørger han.
Når der for tiden kommer flere ud på arbejdsmarkedet, også af 3F`s medlemmer, så er han dog overbevist om, at det skyldes den øgede efterspørgsel og ikke alle mulige arbejdsmarkedspolitiske tiltag.
- Det skal bemærkes, at den samlede beskæftigelse er steget mere end antallet af personer på overførselsindkomster er faldet. Skal den store gruppe have del i det igangværende opsving i beskæftigelsen, skal de have tilbud om uddannelse, så de kan matche de krav som stilles. Her nytter det ikke med virksomhedspraktik eller særligt tilrettelagte projekter. Det er bare med til at fastholde folk på overførselsindkomst, siger Poul Hansen.
Henning Jørgensen er helt enig i, at uddannelse og opkvalificering er en god investering. Men det kræver et opgør med de jobplaner, der bliver udarbejdet i dag, og en tilbagevenden til mere individuelle handleplaner hvor der tages hensyn til den enkeltes uddannelsesniveau og personlige situation.