19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel styrker offensiv

Israel styrker offensiv

Tirsdag, 01. august, 2006, 00:00:00

Israels angreb på Gazastriben og Vestbredden er intensiveret. Alene onsdag i sidste uge blev 24 dræbt i Gaza.

Israels angreb på Libanon har ikke trukket militære ressourcer væk fra Palæstina. Tværtimod styrkes den offensiv, der har dræbt mindst 150 alene i Gaza.
Søndag blev to børn på henholdsvis otte måneder og fem år samt deres mor dræbt i byen iBeit Lahiya i det nordlige Gaza, hvor israelske tropper rykkede ind for en måned siden.
- Israelerne skyder med kampvogne mod boligblokke i det nordlige Gaza. Ødelæggelserne i Rafah er enorme. Ifølge ambulancetjenesten er der over 90 kvæstede, og tallet vokser konstant, fortæller hjælpearbejder Merete Taksdal til det norske dagblad Klassekampen på telefon fra Gaza by.
Hun beretter, at sundhedsvæsnet er stærkt overbelastet på grund af de israelske angreb.
- Ambulanceførerne fortæller, at når de afleverer de kvæstede på hospitalet, er der næsten ingen steder at sætte fødderne. Der er patienter og pårørende overalt, siger hun.
Gazas 1,5 millioner indbyggere mangler stadig mad, vand, elektricitet, brændstof, og medicin, efter at Israel bombede stribens eneste kraftværk og lukkede alle grænser hermetisk for en måned siden.
Søndag afsluttede Israel flere ugers afspærring af Vestbreddens grænser, men færdslen er stadig stærkt begrænset af vejspærringer og kontrolposter, og den humanitære situation er katastrofal.
Senest er det israelske militær begyndt at angribe lokale myndigheder, siger Trond Peter Stamsø Munch, der netop har rejst i området, til Klassekampen.
- Lokaladministrationen i Jeriko fortæller, at det nu ser ud som om Israels nye linje er aktivt at forhindre selvstyret i at fungere, selv på mikroniveau. For nylig gik soldaterne ind på et socialkontor i Jeriko, knuste pc`erne, vinduerne, dørene og møblerne og brændte papirerne, oplyser Stamsø Munch.
- Når man ser, hvordan Israel behandler palæstinenserne, få man jo en klar fornemmelse af at det er det de egentlig ønsker, tilføjer han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. aug. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland