Global opvarmning, aktionsformer og kampen for velfærden var hovedemnerne i år på Enhedslistens sommerlejr

af Mette Hedegaard
Der er et savn - et tomrum i hjertet på venstrefløjen, når vi taler om aktioner og aktivisme.
Ligesom klimaforskere sammenligner temperaturerne i dag med de absolut koldeste målinger i 1800-tallet, og derfra udleder, hvad der er 'normale temperaturer', sammenligner os vi på venstrefløjen altid med 1970`ernes store aktioner og demonstrationer. Vi frustreres over, at så få møder op til den ugentlige demo mod Irak krigen, og vi frustreres over, at 'der er ikke nogen, der gør noget mere' - underforstået ligesom Solvognens julemandsaktion.

Ingen klimabekymringer
Hvorfor nu sammenligne frustrationer på venstrefløjen med klimaforskning? Jo, af den simple grund, at begge emner blev diskuteret på Enhedslistens sommerlejr i Tølløse.
I stegende hede lod deltagerne sig begejstre og provokere af Jørgen Peder Steffensen, lektor på Københavns Universitet, som forsker i iskerner. Iskerner bores op af Grønlandsisen, og her kan man se, hvordan temperaturerne har ændret sig gennem millioner af år.
Steffensen mener, at den globale opvarmning, vi ser nu, med al sandsynlighed ikke er menneskeskabt, men blot et udtryk for, at de temperaturer, som vi sammenligner med, og derfor betragter som det normale, er foretaget indenfor de seneste 150 år, hvilket er et meget begrænset tidsrum. Det er faktisk kun et ganske lille øjeblik af klodens historie, der ikke fortæller noget som helst om, hvad der er normalt - snarere tværtimod.
Men hvad stiller Enhedslisten nu op, hvis det viser sig, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte? Er det ikke carte blanche til miljøsvinene, så de bare kan fortsætte med at hærge miljø og natur? Det mente i hvert fald en del af tilhørerne, som også satte spørgsmålstegn ved at ændre Enhedslistens politik, ud fra denne 'halvstuderede røvers fortællinger'.
Men har ikke lige netop Enhedslisten en særlig forpligtelse til at være på forkant med udviklingen i klimaforskningen - vi kan vel ikke stå og råbe, at 'jorden er flad', når alle de andre for længst har opdaget, at den faktisk er rund? Steffensens pointe var da heller ikke at give los for forbruget. Af isen kan han nemlig se, at CO2- og metangas-forureningen er eksploderet, og at der sandelig ikke er nogen grund til at gå og vente på konsekvenserne. Han argumenterede tværtimod for, at vi skal bekæmpe forureningen.

Aktionsformer
Solvognen, Demos og Karsten Ditlevsen fra Enhedslisten stillede op til debat om aktionsformer. Hvorfor laver vi aktioner, hvad er formålet, og hvordan får vi flere med? Især det sidste blev diskuteret. For aktioner er et våben for venstrefløjen. En måde at trænge igennem til offentligheden, når de borgerlige medier lukker os ude.!.. eller hvad?
Jeg hører de gamle - dem der kan huske en hel masse om, hvordan det var i 1970`erne. De savner det der fællesskab - en lille hurtig lørdagsaktion, og så ned på den lokale bagefter og 'evaluere'. Og det er sgu da hyggeligt - og det er en rigtig god måde at påvirke dagsorden og trænge igennem på.
Jeg deler frustrationen over, at der ikke ligesom sker noget. Men, kære venner - vi bliver ikke aktivister ved at nedsætte et udvalg, der skal idé-udvikle, koordinere og kvalitetsgodkende politiske aktioner. Hvis to mennesker mødes og finder ud af, at de begge er sure på folk med briller, så er der potentiale for en forrygende aktion. Pointen er naturligvis sat noget på spidsen, men vi skal kende vores besøgelsestid, når det handler om kultur og kreativitet.

Homogenitet, økologi og velfærd
Forringelser af velfærden var hovedtemaet, emnet blev endevendt og de nyliberale økonomers beregninger blev pillet fra hinanden og fremlagt for forsamlingen af professor Jesper Jespersen og Henrik Herløv Andersen, der begge har siddet i Den Alternative Velfærdskommission.
Og igen var det som om de forskellige oplæg supplerede hinanden. For mobiliseringen til den 17. maj var en succes, men hvordan kan vi fastholde og fortsætte den? Velfærdstemaet gled med dette spørgsmål automatisk ind i diskussionen om aktionsformer.
150 voksne, børn, mænd, kvinder, unge og gamle må vel nok betegnes som en bred gruppe. Alligevel var der en form for homogenitet - eller om ikke andet en venlighed og gensidig respekt for hinanden, som har gjort denne sommerlejr til den bedste, jeg har været med på. Ingen mystiske fraktioner eller klikedannelser - kun ganske lidt sladder, som jeg selv tog del i med stor fornøjelse. Blandt deltagerne har der været stor opbakning til de sure pligter såvel som til de sociale hyggestunder.
De smukke grønne omgivelser på Tølløse slot skabte den perfekte ramme sammen med solen, om en sommerlejr med masser af latter og økologisk mad. Jeg glæder mig utroligt meget til at blive udfordret, provokeret og puslet om igen til næste år, og vi kan godt være flere, så hold øje med Enhedslistens hjemmeside, så du ikke igen til næste år skal lade dig nøje med dette fattige postkort af flygtige indtryk. God sommer!