Det såkaldte velfærdsforlig betyder en dramatisk forringelse af de sociale rettigheder, siger Jørgen Goul Andersen

Trods massive folkelige protester og uro i fagbevægelsen valgte Socialdemokraterne 20. juni at gå med i det såkaldte velfærdsforlig.
Partiet mente, at det havde 'fået luget de værste tidsler ud af forliget'.
Men den opfattelse deles ikke af velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen.
Han kalder tværtimod velfærdsforlig for en 'dramatisk forringelse af de sociale rettigheder i Danmark'.
- Det er rigtigt nok, at man fik taget nogle af de værste angreb på dagpengene ud. Men hvad angår efterløn og pension mener jeg, at forliget er meget mere omfattende, end nogen havde forestillet sig, fastslår Jørgen Goul Andersen overfor Arbejderen
- Jeg blev i hvert fald selv stærkt overrasket. Det er noget af det skrappeste lovgivning i hele verden, der indføres her.
Goul Andersen forsker til daglig på Ålborg Universitet og han er et af landets mest erfarne velfærdsforskere.
Han siger, at det er den indeksordning, som automatisk hæver efterløns- og pensionsalderen i takt med levealderen, der er den virkelige bombe i forliget.
- Det ville have været mere lempelig med en simpel afskaffelse af efterlønnen, hvis man så havde fredet pensionsalderen, siger Goul Andersen.
- Der findes ikke noget andet land i verden, hvor man har valgt at lade enhver forbedring i levealderen - oven i købet med tilbagevirkende kraft fra 1979 - blive inddraget fuldstændig i arbejdslivet.
- Politikerne antager uden videre, at ens førlighed og arbejdsevne fortsætter uforandret. Men det hænger jo meget dårligt sammen med, at Velfærdskommissionen samtidig i deres beregninger antager, at højere levealder betyder meget større forbrug af hjemmehjælp og plejehjem. Begge dele kan jo ikke passe, kommer det skarpt fra Jørgen Goul.

Det, der står med småt
Han mener slet ikke, at de virkelige konsekvenser af forliget er gået op for danskerne endnu.
- Politikerne har solgt forliget på, at efterlønsalderen nu er 62 år. Men de har glemt at fortælle om det, der står med småt, siger velfærdsforskeren.
Han forklarer, at for danskere, der i dag er under 40 år, vil efterlønsalderen formelt være 64 år, og i praksis vil mange vente til 66 år, for at undgå at blive trukket i efterløn af deres private pensionsopsparinger. Pensionsalderen vil samtidig være steget til 69 år.
De, der i dag er under 35 år, kan se frem til at skulle holde ud på arbejdsmarkedet, til de er 70 år.
- For nylig offentliggjorde BT en undersøgelse, der viser, at folk i 35-40 års alderen regner med, at de kan trække sig tilbage som 62-årig, fortæller Jørgen Goul Andersen.
- Men det kan de glemme alt om. Så der bliver da nok noget uro, efterhånden som det bliver klart for folk, hvad forliget betyder for dem konkret, forudser han.

citronen kan ikke presses mere
Jørgen Goul Andersen tvivler også på, at regeringen faktisk får ret meget ud af deres bestræbelser på at tvinge folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet:
- Jeg tror ikke på, at citronen kan presses ret meget mere. Danskerne er i forvejen et af de folk i verden, der bliver ved med at arbejde længst op i alderen. Og det til trods for, at vi har en meget lav levealder. I Europa er det stort set kun Portugal, der kan stille op med en endnu lavere levealder, siger han.
- Hvis det danske velfærdsforlig blev overført på franske forhold ville det betyde, at franskmændene skulle arbejde seks år mere, end de gør i dag. Det ville blive betragtet som en joke.
Han undrer sig også over debatten i Danmark.
- I alle andre lande diskuterer man, hvordan man sikrer, at folk bliver ved med at være fit for fight i arbejdslivet. Men den side er slet ikke med i det her forlig, fastslår Jørgen Goul Andersen.
- Her går man simpelthen ind og ændrer på reglerne, uden at diskutere problemerne i arbejdslivet overhovedet. Jeg kender ikke noget andet land i verden, hvor man kunne drømme om at gøre det. Det er ualmindelig skrap kost, og det vil udløse nogle ganske betydelige sociale problemer, fortsætter han.

Rammer de svageste
Goul Andersen slår fast, at det nye forlig vil komme til at ramme de svageste ældre meget hårdt.
- Problemet er jo ikke akademikerne. Jeg er helt ærlig kold overfor, at de skal arbejde, til de er 70 år, lyder det fra akademikeren selv.
- Problemet er de mest nedslidte grupper, for det er præcist dem, der kommer i klemme. En stor del af de ældre, der i dag trækker sig tilbage før 65-årsalderen gør det, fordi de er slidt op, og ikke kan arbejde mere. Og den kendsgerning bliver der ikke lavet om, uanset om politikerne hopper eller danser, fastslår han.
- Og det har heller ingen mening at tvinge dem til at blive. Hvem vil for eksempel have en udbrændt folkeskolelærer? kommer det skarpt.
- I dag kan disse folk trækkes ud af arbejdslivet på en værdig måde. Med forliget bliver førtidspensionen deres eneste vej ud af arbejdsmarkedet. Og det vil sige en mere ydmygende og bureaukratisk vej for de svageste ældre.
Jørgen Goul Andersen er ikke i tvivl om, at vi med forliget vil opleve en markant stigning i antallet af ansøgninger om førtidspension.
Han er forarget over selve ånden i forliget.
- Jeg mener, at de erhvervsgrupper, der har det mest nedslidende arbejde, har ret til at forlade arbejdslivet, mens der stadig er lidt liv tilbage i dem, siger han.

Smuthul for de rige
Jørgen Goul Andersen er også forarget over, at politikerne ikke har fjernet den mulighed for misbrug, som står åben for de mest velstillede ældre.
- Den måde, som efterlønsordningen er indrettet på, betyder faktisk at de rigeste pensionister, som har sat en masse penge i private pensionsordninger, er de eneste, der kan undgå at blive trukket i efterløn af deres arbejdsmarkedspension, forklarer Goul Andersen.
- De kan nemlig vælge at udsætte udbetalingen af deres arbejdsmarkedspension, og i stedet bruger de private pensioner. På den måde kan de samtidig hæve en fuld efterløn, mens alle andre vil blive trukket i efterlønnen af deres arbejdsmarkedspensioner, forklarer han.
- Senere har de så den fulde arbejdsmarkedspension, at trække på. Men dens slags narrestreger er altså forbeholdt den rigeste del af befolkningen, som har haft råd til private pensionsordninger. Og det er langt under halvdelen af de ældre, fastslår velfærdsforskeren.
- Dette hul betyder måske ikke så meget lige nu, men det vil det komme til, slutter Jørgen Goul Andersen.