19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Østjyske kommuner skal spare

Østjyske kommuner skal spare

Torsdag, 10. august, 2006, 00:00:00

Fem kommuner i det østjyske står overfor nedskæringer, der målt pr. indbygger er endnu større end besparelserne i Århus

Det er ganske givet en ringe trøst for borgerne i Århus Kommune, der har udsigt til de værste nedskæringer i 15 år, men halvdelen af landsdelens øvrige kommuner skal spare endnu mere pr. borger end Århus.
Mandag fik de århusianske skatteborgere den chokerende melding, at der skal spares 410 millioner kroner svarende til cirka 1.400 pr. skatteborger.
I Ny Randers Kommune mangler der ikke mindre end 2.100 kroner pr. indbygger for at kunne fortsætte på det gennemsnitlige serviceniveau, som de seks kommuner, der går sammen i den nye storkommune, har i dag, oplyser DR Østjylland.
- Det er en hård start for den nye storkommune. Vi er hårdere ramt end de øvrige kommuner, fordi vi er et lavindkomstområde og vi har ikke fået den kompensation fra staten, som skulle bringe os på niveau med de øvrige kommuner, siger borgmester Henning Jensen Nyhuus (S).
I Ny Skanderborg mangler der inden starten på budgetforhandlingerne 1.800 kroner pr. indbygger mens Syddjurs Kommune skal finde besparelser på 1.900 kroner pr. skatteborger.
Både Favrskov og Norddjurs slås med at finde besparelser på nogenlunde samme niveau som Århus. For Favrskovs vedkommende mangler der 60 millioner kroner for at få det kommunale budget til at hænge sammen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. aug. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland