Private firmaer begrænser sig ikke kun til at besætte universitetsbestyrelserne - nu holder de indtog i rådene, der fordeler forskningsmidlerne

Den 1. august satte direktør Lars Lading fra Sensor Technology sig i chefstolen for bordenden i Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP).
Her får han råderet over 200 millioner kroner, som han sammen med resten af bestyrelsen skal uddele til forskningsprojekter. Hans firma lever af at udvikle og producere indenfor bio- og nanoteknologi. Alligevel ser han intet problem i at sidde begge steder.
- Hvis ikke rådets medlemmer selv måtte deltage i projekterne, ville det være umuligt at finde kvalificerede medlemmer til at sidde der. Danmark er et lille land, og det er svært at finde mennesker med både kompetence og indtægt. Jeg er mere habil end en universitetsprofessor, som er afhængig af forskningsbevillingerne, mener den nye formand, Lars Lading.
Tidligere har regeringen systematisk sat industrifolk fra Carlsberg, NOVO og Danisco til at styre de offentlige forskningskroner i de frie forskningsråd. Men hidtil har formandsposterne i været besat af offentligt ansatte universitetsfolk.
- Jeg vil ikke bestride, at der vil være forskningsprojekter, som mit firma har en interesse i, at der kanaliseres penge til. Men det har ingen betydning for rådets bedømmelse af ansøgningerne, forsikrer Lars Lading overfor Arbejderen.
Men DM-Fagforening for højtuddannede (tidligere Dansk Magisterforening) er bekymret over udviklingen:
- Det vil få konsekvenser for forskningen, når regeringen sender folk fra erhvervslivet ind for at bestyre forskningsmidler, som burde være ustyrede. Deres økonomiske interesser vil altid smitte af på, hvilke projekter man synes er en god ide. Jeg frygter, at mange projekter ikke vil blive til noget. Erhvervslivet har fået deres egen fond med egne midler. Nu breder de sig over de frie forskningskroner, siger Leif Søndergaard, formand for forskerne i DM, til Arbejderen.