19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA ignorerer Libanons plan for fred

USA ignorerer Libanons plan for fred

Fredag, 11. august, 2006, 00:00:00

Hverken Libanons regering eller dets FNrepræsentation har været konsulteret i at udarbejde Sikkerhedsrådets udkast til resolution, siger landets FN-ambassadør.

'En militær løsning på Israels vilde krig mod Libanon og det libanesiske folk er både umoralsk og fuldstændig urealistisk. Vi i Libanon opfordrer det internationale samfund og dets borgere overalt til at bakke op om mit lands suverænitet og stoppe denne meningsløse krig nu.'
Det skriver Libanons premierminister Fuad Siniora i et indlæg, der blev bragt i det amerikanske dagblad Washington Post onsdag.
Libanons stemme bliver stort set ikke hørt i Bush-administrationens regeringskontorer. Allerede den 25. juli fremlagde den libanesiske regering en syv-punktsplan, der skal stoppe krigen. Men ikke et af planens punkter indgår i de udkast til resolution om Libanon, som FN`s Sikkerhedsråd har diskuteret i en uge.
- Hverken den libanesiske regering eller vores permanente repræsentation i FN har været konsulteret i at udarbejde teksten, siger Nouhad Mahmoud, Libanons FN-ambassadør.
- Efter 25 dage med blodsudgydelser, ødelæggelser og barbariske stormløb mod Libanon har vi fået en ubalanceret tekst, som lægger hele ansvaret på vores side, og som ikke behandler den israelske besættelse af det sydlige Libanon, fortsætter ambassadøren.
Både ambassøren og Fuad Siniora mener, at regeringens fredsplan skal afspejles i en kommende resolution.
Planens punkter er følgende:
1. Alle libanesiske og israelske fanger og tilbageholdte personer skal løslades via International Røde Kors
2. Israels militær skal trækkes ud af Libanon.
3. FN`s Sikkerhedsråd skalgarantere, til at FN tager kontrol med Shebaa-området og Kfarshouba-højene, som Israel holder besat, indtil der findes en løsning, hvor Libanon genvinder fuld suverænitet over områderne.
4. Libanons regering udstationerer tropper og udvider sin myndighed til hele landet, så der ikke er andrevåben eller myndigheder udover de libanesiske.
5. Den eksisterende FN-styrke i det sydlige Libanon udvides og styrkes med henblik på at sikre humanitær bistand og nødhjælp og er garant for stabilitet og sikkerhed, så flygtninge kan vende hjem.
6. FN sikrer, at en våbenaftale indgået mellem Libanon og Israel bliver gennemført.
7. Det Internationale samfund forpligter sig til at støtte Libanon på alle niveauer, økonomisk, socialt og humanitært.
Ifølge den arabiske tv-station Al-Jazeera mener Sayyed Hassan Nasrallah, leder af Hizbolah, at regeringens syv-punktsplan som minimum bør indgå i en resolution, der skal stoppe kampene.
Han kalder Sikkerhedsrådets udkast til resolution for uretfærdig.
- Det giver Israel mere end det ville, og end det har søgt, sagde Nasrallah i tv-tale onsdag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. aug. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland