På trods af, at elselskaberne har en formue på 68 milliarder kroner, vil de hæve prisen på el. Folketinget må gribe ind og forhindre det, kræver Forbrugerrådet

Foreløbig 20 elselskaber har søgt Energitilsynet om lov til at hæve elpriserne. Ansøgningen kommer midt i den varmeste sommer i mands minde, hvor aircondition og køleskabe kæmper for at holde mennesker og madvarer kolde. Imens bliver elmåleren- og regningen overophedet.
Elselskaberne begrunder deres ansøgning med, at pengene skal bruges til at få råd til at vedligeholde elnettet - især nedgravning af de elkabler som hænger i luften.
Men sideløbende med ansøgningen er elselskaberne gået i gang med at investere milliarder på at nedgrave bredbånd. Næsten halvdelen af landets mere end 100 elselskaber ser store muligheder i at tilbyde telefon, internet og tv igennem fiberkabler. Omkring 40 elselskaber har planer om at investere i alt op mod ti milliarder kroner i udbygning af lokale bredbåndsnet.

Formue på 68 milliarder
Hos Forbrugerrådet er opfordringen til politikerne og Energitilsynet klar:
- Politikerne og Energitilsynet bør afvise elselskaberne. De har ikke brug for flere penge. Elforbrugerne har allerede løbende indbetalt penge til vedligeholdelse af nettet. I dag har elselskaberne en samlet reserve på 68 milliarder kroner. Penge som er indbetalt af elforbrugerne via elregningen igennem årene, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet, til Arbejderen Arbejderen.
Men de 68 milliarder kroner i pengetanken har elselskaberne ikke tænkt sig, at bruge på at vedligeholde nettet - de skal derimod gå til at elselskaberne kan udvide deres forretningsområde til også at omfatte bredbånd.
Dét vækker harme hos Forbrugerrådet.
- Pengene tilhører elforbrugerne og har intet med bredbånd at gøre. Det har aldrig været meningen, at pengene skulle bruges til et bredbåndseventyr. De enorme reserver skal bruges til at vedligeholde elnettet, udbygge elproduktionen, sikre miljørigtig energi og sænke elprisen, fastslår Rasmus Kjeldahl.

Folketinget bør skride ind
Den energipolitiske aftale fra 2004 slår fast, at elselskabernes bestyrelser får råderet over de enorme formuer, som de tidligere forbruger- eller kommununalt ejede selskaber havde. Samtlige Folketingets partier, på nær Enhedslisten, har skrevet under på aftalen.
Aftalen slår fast, at selskaberne kun må hæve elprisen i særlige tilfælde, som eksempelvis af hensyn til forsyningssikkerheden. Men hvis elselskaberne først bruger pengene på bredbånd, kan de bagefter komme med hatten i hånden og kræve prisen hævet af hensyn til, at der skal være penge til at vedligeholde nettet.
Derfor kræver Forbrugerrådet, at Folketinget skrider ind.
- Det er Folketingets opgave, at sikre at forbrugerne ikke havner i en situation, hvor elselskaberne har investeret forkert og sender regningen videre til forbrugerne når de mangler penge. Der er brug for øget politisk bevågenhed. Det virker mærkeligt, at en sektor har 60 milliarder kroner, men ingen bekymrer sig om hvad pengene bliver brugt til, konstaterer Rasmus Kjeldahl.
En rapport fra uafhængige eksperter i Akademiet for de tekniske videnskaber viser, at halvdelen af det danske elnet skal udskiftes inden for de kommende 10 til 15 år. En opgave, der løber op i over 60 milliarder kroner.
- Hvis elselskaberne stirrer sig blinde på bredbånd og glemmer at vedligeholde elnettet, risikerer vi om få år at stå i den samme situation med elnettet som vi i dag ser med skinnerne, advarer Rasmus Kjeldahl.

Millionregning i udlandet
Sidste år investerede lokale elselskaber én milliard kroner på at lægge fiberkabel i jorden. Alligevel har elselskaberne i dag kun 12.000 bredbåndskunder.
Ved årsskiftet havde elselskaberne gravet i alt 7600 kilometer ned. Planen er at tilbyde fibernet til en halv million kunder inden udgangen af år 2007.
Og elselskaberne kan meget vel komme til at mangle penge. Det er et højst risikabelt eventyr de begiver sig ud på. Det kan otte østrigske elselskaber tale med om. De kunne ikke klare sig i konkurrencen fra telefonselskaberne og måtte sælge deres bredbåndsfirma UTA til svenske Tele2 - det blev en underskudsforretning på tre milliarder kroner.
Eksemplet er ikke enestående: Ifølge It-nyhedsbrevet Comon.dk findes der eksempler på stærkt forgældede bredbåndsselskaber over hele Europa.