Boykot Israel Kampagnen kritiserer Svanholm for at importere økologiske kartofler fra Israel
'Vi har i Boykot Israel Kampagnen modtaget flere henvendelser her i foråret og sommeren 2006, fra personer der i forskellige supermarkeder - chokerede - har konstateret, at Svanholm sælger økologiske kartofler fra Israel.'
Sådan starter det åbne brev, som Boykot Israel Kampagnen i sidste uge sendte til det økologiske produktions- og landbrugskollektiv Svanholm. Så sent som i juli lå der økologiske kartofler fra Israel i supermarkedskæden Superbest, importeret af Svanholm.
I det åbne brev opfordres Svanholm til at tilslutte sig boykotten af varer fra Israel, for på den måde at være med til at lægge pres på Israel for at få afsluttet den ulovlige besættelse.
'Vi forstår slet ikke, at Svanholm prioriterer økologiske og kommercielle hensyn højere end solidaritet med det besatte palæstinensiske folk. Hundredvis af palæstinensiske organisationer opfordrer til boykot af og sanktioner mod Israel', hedder det videre i brevet.
Det lykkedes ikke for Arbejderen, inden avisens deadline i går, at få en kommentar til kritikken fra Poul Henrik Hedebo, der er leder af Svanholm ØkoGrønt, samtidig med at han er medlem af Folketinget for SF.
Boykot Israel Kampagnen anbefales af en række faglige organisationer, solidaritetsbevægelser og partier, herunder også SF.
Læs hele brevet på www.boykotisrael.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278