19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Unge byder ind på velfærd

Unge byder ind på velfærd

Tirsdag, 15. august, 2006, 00:00:00

Unge vil med i debat om fremtidens velfærd i Danmark. Konference den 1. september skal sparke debatten i gang

Hvordan sikres velfærden i Danmark uden nedskæringer i uddannelse og ældrepleje?
Det håber Jesper Petersen, at han og mange andre unge fra hele landet er meget klogere på efter en såkaldt kick start konference den 1. september.
- Vi skal have sat ord på, hvad vi vil, når vi nu ikke er tilfredse med regeringens politik. Og vi skal ideer på bordet til, hvad vi konkret kan gøre. Endelig skal vi beslutte hvilke aktiviteter mod den nuværende regerings politik, vi skal lave i den landsdækkende kampagne, som vi lægger op til, siger talspersonen for Genstart Danmark til Arbejderen.
Det er Genstart Danmark, der består af en række faglige og politiske ungdomsorganisationer, der inviterer til kick start konferencen. Det sker dagen før 'fagbevægelsens velfærdskonference'.
- I Genstart Danmark er vi enige om, at vi ikke er konkurrenter til det andet initiativ. Vi er jo selv med som arrangør. Vi henvender os til unge, men ser os selv som en del af en langt bredere bevægelse for velfærd, som skal bygges op, og som 2. september konferencen er udtryk for. Derfor opfordrer vi vores aktivister til at deltage begge dage og håber at kunne lokke mange unge med ved at lægge ungekonferencen samme weekend, lyder det fra Jesper Petersen.
Kick start konferencen starter fredag den 1. september klokken 16 og slutter lørdag klokken 11, hvor der er fælles afgang til fagbevægelsens velfærdskonference.
Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig på Genstart Danmarks hjemmeside: www.genstartdanmark.dk. Se under 'aktiv'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. aug. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland