Der bliver lavere og lavere til loftet i kommunernes økonomi. Regeringens krav om udgiftsstigninger på kun 0,5 procent betyder enorme serviceforringelser i de kommende år

Hovedparten af de danske kommuner skal ud at skære dybt i velfærden i 2007. Det skyldes regeringens diktat om at kommunernes velfærdsudgifter kun må stige med 0,5 procent om året. Udgiftsloftet vil i de kommende år sætte velfærden under stadigt stærkere pres, viser beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-rådet.
Københavns Kommune er en af de kommuner, der står overfor at måtte skære i velfærden næste år på grund af udgiftsloftet. Kommunen har har små 600 millioner i kassen til øgede serviceudgifter.
- Men vi må kun bruge omkring halvdelen, svarende til de 0,5 procent. Vi må ikke bruge resten af pengene, for så kommer regeringen efter os - selv om det er vores egne penge, forklarer Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Ø) til Arbejderen.
Derfor skal kommunens politikere nu til at forhandle om et 'sparekatalog', der blandt rummer bortskæring af 300 ansatte på daginstitutionsområdet.
Udgiftsloftet er en del af den såkaldte 2010-plan for afskaffelse af den offentlige gæld. Men selv om alt tyder på, at gælden er væk før 2010, har regeringen planer om at beholde loftet. for at skaffe 'luft' til skattelettelser. Om 40 år vil udgiftsloftet have beskåret velfærdsudgifternes andel af bruttonationalproduktet med 3,5 procent. Det svarer til at alle udgifter til ældreplejen skal skæres væk, viser AE-rådets beregninger.
Den nyliberale tænketank CEPOS ønsker en 'nulvækst' i det offentlige serviceniveau, forstået på den måde at udgifterne kun må stige i takt med prisudviklingen. Det vil svare til, at ikke blot ældreplejen, men også sundhedsvæsenet skal skæres væk, påpeger AE-rådet.
CEPOS hævder, at man trods nulvækst kan forbedre den offentlige service gennem rationaliseringer og udlicitering. Men sådan spiller klaveret ikke, påpeger Torben M. Andersen, økonomiprofessor og formand for den tidligere Velfærdskommission.
- Det er muligt at lave produktivitetsstigning i fremstillingen af dimsedutter, men svært at gøre det ved den time, hjemmehjælpen skal være hos en ældre, siger økonomiprofessoren til Ugebrevet A4.
Lønudgiften udgør en stor andel af de offentlige serviceudgifter. Derfor skal udgifterne mindst stige i takt med lønudviklingen, så der ikke skal skæres i hjemmehjælpernes og daginstitutionspersonalets antal, som der lægges op til i København.
Befolkningsudviklingen med flere ældre samt nye behandlingsformer inden for sundhedsvæsenet gør desuden, at det er nødvendigt med en årlig vækst i den offentlige service på 1,2 procent blot for at bevare serviceniveauet, har AE-rådet beregnet. Altså næsten to en halv gange mere en det loft på 0.5 procent, regeringen fastholder med hjælp fra Dansk Folkeparti.

Se AE-rådets beregninger på www.aeraadet.dk