Lokalafdelingen FOA Aalborg er et godt eksempel på, hvad der sker, når fordomme brydes ned

Mænd med jakkesæt og kvinder i plisserede nederdele.
Sådan lød nogle af de fordomme faglig sekretær Anne-Grethe Sveistrup og hendes kolleger fra PMF havde i baghovedet om FOA, mens debatten om en sammenlægning eller ej stod på.
- På samme måde ved vi, at de havde fordomme om os, som nogen der gik med bare tæer og havde et kraftigt forbrug af røgelsespinde, siger hun med et stort smil på læben.
Derfor var det fristende at puste til de fordomme, og det blev der da også ved det første fælles møde mellem de 'gamle' i FOA og de nytilkomne fra PMF.
- Efter at vi var blevet budt velkommen af formanden og præsenteret for hinanden, rejste én af mine kolleger sig op og bad om ordet, bare i fem minutter. Hun ville have alle til at stille sig i en rundkreds på gulvet med hinanden i hænderne. Der var én der gik, da hun bad dem om at sende en 'fremtidspil' fra hånd til hånd med ønsket om godt samarbejde. Det er der blevet grinet meget af siden.
Et godt grin er ikke det dårligste udgangspunkt for et godt samarbejde, og Anne-Grethe Sveistrup er også overbevist om, at begge parter i dag ser det som en stor gevinst, at to så forskellige fagforeningskulturer som FOA og PMF er bragt sammen.

Hardcore nej-siger
Var vi ikke blevet lagt sammen med FOA, så ville PMF Himmerland være død, er Anne-Grethe Sveistrup overbevist om - i dag.
Var hun blevet spurgt, mens sammenlægningen stadig var til debat i begge forbund, ville hun have sagt, at pædagogmedhjælperne ingen fordele havde ved at søge ind i et væsentligt større fællesskab med social- og sundhedsassistenterne, rengøringsansatte og dagplejerne i FOA.
- Jeg var hardcore nej-siger. Jeg mente, at færre PMF-afdelinger var svaret frem for at blive opslugt af så stort et forbund som FOA. Nu indrømmer jeg, at det er en kæmpe fordel for vores medlemmer, at vi er under samme tag.
Anne-Grethe Sveistrup fortryder ikke, at hun arbejdede imod fusionen fra start. Hun gjorde det i den bedste mening og var sammen med lokalafdelinger og enkeltpersoner fra hele landet med i gruppen 'Fortsæt PMF', der tilsammen repræsenterede/udgjorde omkring 40 procent af medlemmerne. Gruppen arbejdede åbent i forbundet for at bevare PMF som selvstændigt forbund.
- Som i resten af forbundet var der heller ikke enighed om spørgsmålet i PMF Himmerland. Meningerne var delte både på kontoret, i bestyrelsen og blandt medlemmerne. Stemningen vippede frem og tilbage. I perioder var der flertal for og andre gange imod sammenlægning.
Efter grundig debat blev den endelige beslutning om PMF`s fremtid lagt i hænderne på medlemmerne. Den 10. december 2004 viste resultatet af en urafstemning, at 64 procent stemte ja til fusion og 36 procent nej.
- Et resultat som alle har respekteret fuldt ud og arbejdet for lige siden.

Fra småt til stort
Anne-Grethe Sveistrup har taget sin faglige titel som faglig sekretær med sig fra PMF til FOA Aalborg. Alligevel ser hverdagen væsentlig anderledes ud.
- Ved nærmere eftertanke brugte vi mange ressourcer i PMF på at tage det enkelte medlem i hånden i eksempelvis sygedagpengesager. Det skal forstås helt bogstavelig. Nogle gange ordnede vi ting for medlemmerne, hvor det var spørgsmålet, om de ikke lige så godt kunne have gjort det selv. Vi tog initiativet fra dem. Nu giver det sig selv. I FOA Fag og Arbejde har vi så mange sager, at medlemmerne bliver nødt til at gøre de ting selv, som de også sagtens kan gøre.
- Vi tog ikke over for medlemmerne i ond vilje, men i PMF sad vi fire personer på lokalkontoret, der skulle tage sig af alt. Vi arbejdede meget på egen hånd, tog beslutningerne selv og handlede ud fra det. Der var sjældent tid til at stoppe op og spørge, hvorfor gør vi det her?
Derfor har det været en stor og glædelig omvæltning at komme til en struktur, der levner plads til andet end sagsbehandling. Anne-Grethe Sveistrup betragter det nærmest som en luksus, at der i FOA er tre personer med ansvar for sygedagpengesager, som hun sad alene med i PMF.
- Sagsbehandlingen tog faktisk al min tid som faglig sekretær, så der blev aldrig luft til at arbejde med de politiske opgaver. Her er vi flere ansatte med samme område. Det giver mere tid til refleksion. Er det nu det rigtige, vi gør? Og så er der altid en kollega lige om hjørnet, man kan spørge til råds eller vende sagerne med.

Godt for medlemmerne
Anne Grethe Sveistrup er sikker på, at det ikke bare er hende selv, der har gavn af, at der er flere personer med ekspertise på det samme område.
- Det må også være til gavn for medlemmerne. Når de ringede til PMF med spørgsmål indenfor mit felt, og jeg ikke var til stede af forskellige årsager, så måtte de mange gange vente, til jeg var tilbage. Nu kan der næsten altid henvises til en anden person, som kan tage en snak med medlemmet samme dag, som henvendelsen kommer.
Fordelene til trods kan hun dog stadig overordnet betragtet tvivle på, om udviklingen i fagbevægelsen i retning af større og større forbund og lokal-afdelinger er den rigtige vej.
- Det skulle ikke gerne ende med at store og magtfulde fagforeninger bruger mere krudt på at bekrige hinanden end på at stå sammen til forsvar for bedre vilkår for medlemmerne. Når jeg så alligevel ser - ja faktisk kun fordele ved at være samlet i så stor en enhed som FOA - så skyldes det, at vi pædagogmedhjælpere blev en del af den pædagogiske sektor. På landsplan er vi næsten 60.000, og sektoren har godt 1.800 medlemmer her i afdelingen, hvor medhjælperne er den næststørste gruppe efter dagplejerne. Bliver sektorerne til gengæld brudt op, tror jeg medhjælperne vil have svært ved at se sig selv i FOA.
Et andet område, hvor Anne Grethe også har fået nuanceret sin opfattelse, er på demokratispørgsmålet. I PMF blev de delegerede til en kongres valgt på en generalforsamling.
- Det, syntes jeg jo, var den eneste rigtige måde og den mest demokratiske i forhold til medlemmernes mulighed for indflydelse. Men blev den samme praksis overført til FOA, ville den største sektor (social- og sundhedsassistenterne, red.) have mulighed for at sætte sig på alle pladserne. Set fra PMF så deres valgprocedure åndssvag og ikke mindst udemokratisk ud, men nu! Anne-Grethe Sveistrup fuldfører ikke sætningen, men lader tydeligt forstå, at hun synes, det er udmærket, at der i FOA foretages valg, der sikrer repræsentation af alle sektorer.

Indflydelse
Samme princip gælder valg til afdelingsbestyrelse og den politiske ledelse, hvor medlemmerne, uanset hvilken sektor de tilhører, har repræsentanter siddende.
- Vi havde lidt frygtet, at vi ikke ville få den nødvendige indflydelse i form af pladser i bestyrelser og udvalg. Men i sektorbestyrelsen blev næstformandsposten øremærket pædagogmedhjælperne, og ud over næstformandsposten har vi to ordinære bestyrelsespladser og en suppleantpost. I afdelingsbestyrelsen er vi også pænt repræsenteret med tre ordinære pladser og en suppleant.
Den gode modtagelse kom noget bag på Anne Grethe og de andre pædagogmedhjælpere. Så meget desto mere fordi der i den pædagogiske sektor i FOA Aalborg, som pædagogmedhjælperne skulle indgå i, var flertal imod sammenlægningen. Den holdning fik indflydelse på FOA-afdelingens samlede afstemningsresultat. Som det eneste sted i landet var der i FOA Aalborg flertal imod sammenlægningen med PMF.
- Bekymringerne kunne vi godt have sparet os. Vi blev ikke tildelt den frygtede lillebror-rolle. FOA-afdelingen var i gang med en større udviklingsproces, inden vi flyttede ind, med ombrydning af forskellige enheder i huset og i forhold til kontakten til arbejdspladserne. Den proces indgik vi i som fuldt ud ligeværdig part, og vi har været med til at påvirke processen, som stadig er i gang.

Nytteløse bekymringer
Anne-Grethe Sveistrup tror også, at de omkring 700 tidligere medlemmer af PMF Himmerland, er blevet positivt overraskede.
- De frygtede at forsvinde som gruppe i så stor en fagforening og var også bange for, hvad FOA`s holdning til forholdene på daginstitutionerne ville være, når de samtidig havde dagplejere som medlemmer.
- Tillidsrepræsentanterne var nervøse for, om de ville miste deres poster eller pladser i det offentlige system. Det har ikke været tilfældet. Jeg hører dog stadig tillidsfolk beklage, at de ikke har det samme tætte forhold til Fag og Arbejde lokalt og centralt, som de havde i PMF. En del af forklaringen herpå tror jeg skal findes i størrelsen. Mange af de aktiviteter som vi har i Fag og Arbejde Aalborg, var vi nødt til i PMF at have centralt for at sikre nok tyngde og dynamik. Derfor var vores tillidsfolk tættere på PMF`s forbundsansatte og valgte.

Energi til nye opgaver
Anne-Grethe Sveistrup tror på, at det ændrer sig med tiden. Det tætte forhold som var i PMF, skal nu bygges op gennem bedre gensidigt kendskab til og samarbejde med de øvrige faggrupper i den pædagogiske sektor lokalt og centralt. Her spiller det afgørende ind, at pædagogmedhjælperne ikke som frygtet bliver overset/glemt som gruppe.
- Jeg synes, vi har et forbund, der er gode til at huske den nye store medlemsgruppe. Det gælder både i form af intern information til medlemmerne men også udadtil i medierne, lyder det tydeligt tilfreds.
Lokalt mener hun ligefrem, at pædagogmedhjælperne har fået øget opmærksomhed.
- Med de få ressourcer, som PMF havde, var vi mange gange tvunget til at melde pas og sige fra til at indgå i udvalg i eksempelvis LO-regi. Nu er jeg blevet løst fra nogle af de administrative opgaver, som jeg hang på i PMF. Der er blevet mulighed for, at jeg også kan få tid til at arbejde fagpolitisk, det vil sige med spørgsmål, der kan være med til at skabe opmærksomhed og debat om medlemmernes arbejdsforhold.
Konkret er der blevet plads til at lægge noget energi i en række interne udvalg og i LO`s arbejdsmiljøudvalg. Det passer helt tydeligt den faglige sekretær udmærket.
- Jeg er jo ikke administrator men politiker, så det er dejligt at have fået mere tid til at arbejde med fagpolitik. Og med ligestillings- og familiepolitik samt integration, som er nogle af de områder, jeg brænder for.
Og der er nok at tage fat på, mener Anne-Grethe Sveistrup. Hun behøver bare kigge sig omkring i fagforeningen og på forbundet.
- Internt i FOA og i fagbevægelsen som helhed er der lang vej endnu, før man kan tale om, at kvinderne respekteres og har poster på lige fod med mændene.

I stadig bevægelse
Ser hun tilbage på samlingsprocessen, mener hun, at der i det store hele har været gjort et flot stykke arbejde.
- Det har været en turbulent tid, og noget kunne sikkert være gjort anderledes og bedre. Men nu er vi her, og vi er stadig i fuld gang med en proces. Og hvem siger, at det, vi laver i dag, duer om to år, så er vi måske i gang med noget helt nyt. Sådan må det nu engang være. Verden forandrer sig konstant, og fagbevægelsen bliver nødt til at forandre sig i takt hermed.

Anne-Grethe Sveistrup, 39 år. Den faglige løbebane startede, da hun i 1990 blev valgt som tillidsrepræsentant.
Blev fællestillidsrepræsentant i 1996 og i 1998 faglig sekretær i PMF Himmerland. Er i dag faglig sekretær og valgt til den politiske ledelse i Fag og Arbejde Aalborg.