Kul i danske kraftværker stammer fra colombianske miner, hvor fagligt aktive forfølges og myrdes. Men der er uenighed om, hvad man skal gøre ved det

Valmore Lacarno og Victor Orcasita blev brutalt myrdet den 12. marts 2001.
De var de ledende personer i den fagforening, der organiserer arbejdere i kulminen La Loma, der ejes det amerikanske selskab Drummond i Colombia.
- I har et problem med Drummond, råbte paramilitære soldater ifølge flere vidner, da de hev de to faglige ledere ud af en bus og henrettede dem.
Drummond står nu anklaget for at stå bag mord på tre fagligt aktive og skal for retten i USA i oktober.

Afsløringer skaber chok
I slutningen af juli i år afslørede Jyllands-Posten, at det danske energimonopol, DONG Energy, køber kul fra selv samme La Loma-mine og fra Latinamerikas største kulmine Cerrejon Zona Norte, der også ligger i Colombia.
Ejerne af Cerrejon anklages for at stå bag en massakre på 12 indfødte.
I alt køber DONG Energy over en million tons kul fra Colombia om året til danske kraftværker. Colombia er suverænt verdens farligste land for fagligt aktive: Sidste år blev 70 fagforeningsfolk myrdet af paramilitære grupper.
Afsløringerne blev mødt med chok og vrede.
- DONG bør stoppe øjeblikkelig med at købe kul fra disse firmaer og meddele den colombianske regering, hvorfor det sker. Det vil være et godt signal at sende. Det er klart, at ingen i DONG har vidst noget om dette før, og derfor vil en skarp reaktion være på sin plads, siger David Gibson, energiekspert og konsulent i 3F`s offentlige gruppe.

DONG`s position forpligter
David Gibson mener, at en del af problemet er DONG`s status som et delvist privatiseret selskab. Den danske stat ejer 51 procent af aktionerne i DONG Energy.
- Det stiller ekstra krav til DONG Energys etik, at selskabet nu reelt er et halvprivat monopol. Denne konstruktion gør, at staten får sværere ved at sikre, at menneskerettighederne overholdes og at etikken er i orden. DONG skal jo først og fremmest tjene penge til aktionærerne, siger David Gibson.
Francisco Ramirez Cuellar, der er formand for minearbejdernes fagforening Futraenergetica, er ikke i tvivl om, hvad DONG bør gøre:
- Danskerne må indse, at de slår os ihjel. Og det bliver de ved med, så længe der ikke er nogen, der gør noget ved det. Det eneste, mineselskaberne kan forstå, er penge. Derfor går min bøn til de danske selskaber om at ramme mineselskaberne økonomisk ved enten at kræve bedre forhold eller helt at stoppe handlen med dem, siger han til Jyllands-Posten.

Behersket reaktion fra DONG
Fra DONG`s side har reaktionen været behersket:
- Som ansvarligt selskab bifalder vi det retsprincip, at man er uskyldig, indtil man er dømt. Derfor vil vi nu følge retssagen mod Drummond meget nøje. Og hvis Drummond taber retssagen, har vi en helt anden situation. Indtil videre vil vi skærpe vores fokus på vores colombianske leverandører, siger DONG`s kommunikationsdirektør Peter Arnfeldt.
Men selskabet bør ikke have for store forhåbninger om retfærdighed i sager om overgreb på fagligt aktive, mener Hilde Hylland fra Américas-gruppen i Internationalt Forum.
- Der har været omkring 3000 politiske mord i Colombia de seneste 15 år. Kun seks er blevet opklaret. Så længe DONG køber kul fra Drummond og andre selskaber under anklage, er den danske stat medansvarlig for mord og overgreb på fagligt aktive, siger Hilde Hylland til Arbejderen.
Hun er ikke beroliget af, at retssagen mod Drummond foregår i USA.
- USA er tæt allieret med Colombias regering og militær, der begge arbejder sammen med de paramilitære styrker. Det er disse styrker, der står for langt hovedparten af mordene på fagligt aktive. Pointen er tilsyneladende, at det er billigere at hyre dødspatruljer end at betale arbejderne en ordentlig løn, siger Hilde Hylland.

Drummond støtter Plan Colombia
Det amerikanske energiselskab, Drummond, er ikke et hvilket som helst firma. Koncernen er en stor lobbyist for USA`s Plan Colombia, som daværende præsident Clinton satte i værk.
Gennem Plan Colombia har USA overført milliarder af dollars til det colombianske militær og kampen mod landets oprørsbevægelser. En god del af midlerne er blevet brugt i de områder, hvor amerikanske olie- og kulselskaber har interesser.
- Vi har altid støttet Plan Colombia. Vi mener, den er det bedste for regeringen og erhvervslivet i Colombia og befolkningen i det hele taget, som Drummonds talsmand Mike Tracy udtrykker det.

International fagbevægelse stiller krav
Sagen om de colombianske kul har også vakt international interesse: Den globale organisation, Frie Faglige Internationale ønsker også handling fra DONG.
- Vi mener, at DONG eller et hvilket som helst andet dansk selskab, der opererer i Colombia og modtager beskyldninger om grove overtrædelser af menneskerettighederne, som minimum bør sende en formel forespørgsel til selskaberne for at få en forklaring, siger Janek Kuczkiewicz, leder af Frie Faglige Internationales afdeling for faglige rettigheder
Forbundet, der repræsenterer 155 millioner arbejdere, har allerede kig på mineselskabet Drummond.
- Vi undersøger i øjeblikket de meget alvorlige anklager om brud på menneskerettighederne, inklusive mord på fagligt aktive, der siges at være sket i forbindelse Drummonds aktiviteter i Colombia, siger Janek Kuczkiewicz.