19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ufaglærte dør først

Ufaglærte dør først

Lørdag, 26. august, 2006, 00:00:00

De ufaglærte har langt færre ¤¤gode¤¤ pensionistår end de højtuddannede. Det dokumenterer ny undersøgelse

Danmark er et af de lande i Europa, der har den allerlaveste gennemsnitlige levealder.
Men dertil kommer, at denne levealder er uhyre ulige fordelt mellem høj og lav i Danmark.
Det dokumenteres af en ny undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed netop har offentliggjort.
Ifølge undersøgelsen kan en 30-årig ufaglært mand forvente at have 2,7 færre 'gode leveår' at leve i end en 30-årig mand med en mellemlang uddannelse.
Og den ufaglærte mand kan forvente at have 5,7 færre 'gode leveår' end en højtuddannet mand.
Samme tendens gør sig gældende for kvinder, dog lidt mindre markant.
De nye tal er ikke mindst interessante i lyset af det såkaldte velfærdsforlig, der blev indgået lige før sommerferien, mellem regeringen, DF, R og S.
Forliget indebærer, at både efterløns- og pensionsalder automatisk skal hæves i takt med den gennemsnitlige levetid.
Jørgen Goul Andersen, der er velfærdsforsker ved Ålborg Universitetscenter, er ikke i tvivl om, at velfærdsforliget vil komme til at ramme de svageste ældre meget hårdt.
- Problemet er jo ikke akademikerne, der har mange gode år med høj livskvalitet. Jeg er kold overfor, at de skal arbejde længere, sagde Jørgen Goul Andersen fornylig til Arbejderen.
- Det er de mest nedslidte grupper, der kommer i klemme. De har ikke mange år med livskvalitet tilbage, når de runder 65 år, fortsætter han.
- Jeg mener, de må have ret til at forlade arbejdslivet, mens der stadig er liv tilbage i dem. Og det får de ikke med det nye forlig.
Den nordjyske velfærdsforsker mener også, at beslutningen om en højere pensionsalder er drastisk, i lyset af, at Danmark har en - i international sammenhæng - ekstrem lav gennemsnitlig levealder.
- Sådan har det jo ikke altid været. For 30-40 år siden lå vi med et af de højeste lavealdre på verdensplan, fortæller Jørgen Goul Andersen.
- Jeg mener, at denne ændring især skyldes et dårligt sundhedsvæsen, der er sakket gevaldigt bagud i de sidste årtier. Det er mange år siden, jeg første gang pegede på den sammenhæng, slutter han.
En ny international undersøgelse foretaget af tænketanken Health Consumer Powerhouse dokumenterer netop det dårlige danske sundhedsvæsen.
Ud af 26 europæiske lande ryger Danmark ind på en tiendeplads på niveau med Italien, Slovenien og Malta.
Jes Søgaard, der er direktør for Institut for Sundhedsvæsen, er ikke i tvivl om årsagen.
- Udgiftsvæksten i Danmark på sundhedsvæsenet har i rigtig mange år ligget på det halve af andre lande, fastslår han overfor Politiken.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. aug. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland