Ledelsen af Århus Sporvejet$ dikterer vagtplaner for de tjenestemandsansatte chauffører, det bryder tidligere indgåede aftaler
Med en ny manøvre forsøger ledelsen af Århus Sporveje at skyde nye kiler ind mellem overenskomstansatte og tjenestemandsansatte buschauffører. Sådan udlægger chaufførernes aktionsgruppe et brev, som Århus Sporvejes direktør Torben Høyer i sidste uge sendte til alle ansatte i dte - endnu - kommunalt ejede busselskab.
- Ledelsen havde lovet ordnede arbejdsforhold fra og med vinterkøreplanen, som træder i kraft den 23. september. Men i brevet skriver Torben Høyer, at ledelsen selv vil diktere vagtplanerne, fordi det 'ikke har været muligt' at nå at forhandle en aftale på plads med FOA. Fakta er, at ledelsen har afvist alle FOA`s mange bud på løsninger, siger Chris Oxholm til Arbejderen. Chris Oxholm et talsmand for de århusianske buschaufførers aktionsgruppe.
I brevet skriver Torben Høyer, at den manglende aftale 'betyder, at der ikke fra den 23. september kan sikres fast fri hver anden weekend og maksimalt fem arbejdsdage i træk.' Samtidig understreger direktøren, at chauffører organiseret i 3F 'alle har maksimalt fem arbejdsdage og mindst fri fast hver anden weekend.'
Ledelsen har ganske vist indkaldt tillidsfolkene til drøftelse af vinterplanen i næste uge. Men spørgsmålet er, om det vil ændre noget.
- En eventuel indgået aftale ændrer jo ikke på, at der mangler chauffører. Dels fordi vi har mange sygemeldte, dels fordi det er svært at skaffe nye kvalificerede chauffører for dem, der har forladt Århus Sporveje, forklarer Chris Oxholm.
Han frygter derfor nyt kaos, når vinterkøreplanen træder i kraft, fordi der ikke vil være chauffører nok til at bemande ruterne.
- Oven i købet truer Torben Høyer med at fyre de chauffører, der er meget syge. I stedet burde ledelsen lægge nogle vagtplaner, som ikke gør folk syge, siger Chris Oxholm til Arbejderen.
- I virkeligheden tror jeg, at Torben Høyer fra politisk hold har fået besked på at køre situationen op i en spids. Byrådets flertal har bestemt, at bustrafikken i Århus skal udliciteres, i 2008 og så vil det være en fordel, at man har fået så mange tjenestemænd som muligt til at sige op inden da, vurderer Chris Oxholm.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278