17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Roskilde i oprør

Roskilde i oprør

Onsdag, 30. august, 2006, 00:00:00

Vrede Roskildeborgere møder politikerne i dag. Mandag demonstrerede i hundredvis mod budgetnedskæringer

Repræsentanter fra lokale fagforeninger i Roskilde møder op i dag, når byrådet tager af sted på budgetseminar. Inden politikerne stiger på busserne, vil de få nogle gode råd med sig.
Mandag demonstrerede flere hundrede forældre, børn og kommunalt ansatte foran Rådhuset i Roskilde mod de planlagte nedskæringer.
- Jeg er stolt af at være pædagog, men det er jeg ikke hvis de planlagte nedskæringer bliver en realitet, sagde en af talerne Anne Marie Carlsen, som er fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Roskilde. Hun slog fast, at besparelserne i daginstitutionerne reelt vil være på seks til ti procent med alvorlige følger for både børn og ansatte.
Ny Roskilde Kommune har planer om at skære 50 millioner kroner på næste års budget. I yderste konsekvens betyder det over hundrede fyrede pædagoger og lærere. Talerne på demonstrationen rettede skytset både mod det nye byråd og regeringen som sidder tungt på den bugnende statskasse.
Demonstrationen var første aktivitet i en lang række initiativer mod nedskæringerne i Roskilde, som den samlede fagbevægelse har i støbeskeen. Hele 17 lokale faglige organisationer bakker op om initiativet.
Onsdag den 6. september klokken 18.30 - 21 er der stormøde for alle de kommunale ansatte i kommunen. Det foregår på Amtsgymnasiet, Domkirkepladsen 1.

Følg med på www.roskildemodbesparelser.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. aug. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland