Der er færre penge over hele linjen til de unge, der forsøger at leve op til regeringens målsætning om, at flere skal tage en uddannelse

Der er 186,3 millioner kroner mindre til materialer, ekskursioner, lærere og andet, der skal sikre god undervisning på de korte og mellemlange uddannelser.
Trods skåltaler om at uddannelserne skal op i verdenseliten, taler finanslovsforslaget sit tydelige sprog: Der er færre penge til at uddanne sig til pædagog, social- og sundhedshjælper, laborant, skolelærer og meget andet.
Utilfredsheden er begyndt at ulme.
- Regeringen vil gerne have, at flere kommer ind på en ungdomsuddannelse - og gennemfører den. Det kræver undervisere, der er til stede og dygtige vejledere. Men når vi år efter år oplever nedskæringer, så når vi altså en grænse for, hvor meget vi kan holde til. Vi risikerer, at kvaliteten af uddannelserne falder. Det fører til mere frafald og dårligere arbejdskraft stik imod regeringens målsætninger, siger rektor på Kolding Pædagogseminarium, Jørgen Hansen, til Arbejderen.
Nedskæringerne kommer, selvom der kommer over 1600 ekstra studerende på de korte og mellemlange uddannelser i skoleåret 2006-2007.
Regeringen lover, at skolerne kan hente penge til at dække nedskæringerne i den såkaldte Globaliseringsfond. Her ligger to milliarder kroner. Men heraf har videnskabsministeren allerede lovet én milliard kroner væk til forskning. Også miljøministeren og dansk erhvervsliv har lagt billet ind på pengene.
Også på ungdomsuddannelserne ser det skidt ud. Især på erhvervsuddannelserne, der var udset til at spille en vigtig rolle i at sikre, at 95 procent af de kommende ungdomsårgange får en ungdomsuddannelse.
I forårets velfærdsudspil lovede regeringen 150 millioner kroner i 2007 til erhvervsuddannelserne. Men pengene er ikke afsat på finanslovsforslaget, med mindre de tages fra Globaliseringspuljen.
- Jeg har svært ved at se, hvordan regeringen vil opnå deres mål om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de ikke støtter forbedringer af kvaliteten på erhvervsskoleområdet. De seneste år er der sparet så mange penge på erhvervsuddannelserne, at kvaliteten ligger under et acceptabelt niveau. Hvis man ikke snart gør noget for at løfte kvaliteten, kan det ende i ringe færdigheder og større frafald, fastslår Rasmus Gudmansen, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, og uddyber:
- I alt bliver erhvervsskolernes taxameterbeløb 65,7 millioner mindre i 2007. Det skyldes, at der er optaget færre elever i år.
Trods nedskæringerne er det lykkedes for regeringen at finde 60 millioner kroner til test og evaluering af folkeskolen.