- Det er de truede børn, vi mister med de her nedskæringer. Bagefter kan vi så finde dem i ungdomskriminalitet. Hvor kortsigtet, siger pædagog

Det er en ellers helt almindelig onsdag aften. Tordenskyerne hænger - næsten symbolsk - truende hen over skoven herude i Marselesiborg, syd for Århus.
Arbejderen er taget ud til den store NRGiArena, for at snakke med nogle af de flere tusinde kommunalt ansatte, som i løbet af en times tid vil indfinde sig, for at vise deres protest mod nedskæringerne i kommunen.
Foran den store indgang står en lille kvinde og pulser løs på cigaretten. Ligesom så mange andre herude bærer hun en rød T-shirt med teksten 'Nej til besparelser'.
Hun smiler, og tager en ny cigaret.
- Jeg har lige brug for noget til at holde nerverne i ro. Det er første gang, vi nogensinde har prøvet at lave et fælles medlemsmøde for alle kommunalt ansatte, på tværs af fagforeninger. Så det er lidt af en satsning. Jeg kan mærke det i maven, siger hun.
Kvinden er en af de ansatte i BUPL.
- Snak hellere med nogle af dem, der står ude midt i suppedasen, skynder hun sig at sige.
Og jeg tager hende på ordet, for hun har jo ret.
En af dem, der står midt i suppedasen, er Lene Zacho. Hun arbejder i Børnehaven 'Himmelblå' i Beder.
- For os betyder nedskæringerne konkret, at vores leder og vores souschef bliver sparet væk. De skal ind og passe børn, og så er der to andre, der får fyresedlen, forklarer Lene Zacho.
- Jeg er helt ærlig rystet over det her. Politikerne burde have protesteret langt mere overfor Christiansborg, frem for at sende sorteper videre. Men jeg er bange for, at de allerede har bestemt sig, fortsætter hun.
På spørgsmålet om strejke er en mulighed, siger hun uden forbehold:
- Vi er klar på strejke ude hos os. Det er den generelle holdning.
Birthe Pedersen fra Trøjborg Vuggestue er af samme mening:
- Vi har ikke rigtig noget valg. Folk bliver langtidssygemeldt af stress. Hvis ikke det her vanvid bliver stoppet, er der jo ikke flere tilbage, siger hun.
En ung fyr med hip-hop-kasket giver sit besyv med.
- Det bliver ligesom i ældreplejen, at ingen vil arbejde i daginstitutionerne, fordi du ikke kan være dit arbejde bekendt, siger Daniel Rieder, der arbejder i børnehaven Spiren i Solbjerg.
- Allerede nu kan man jo se, at folk begynder at søge væk.
Lidt længere henne af køen står Britta Løntoft. Hun er støttepædagog i den integrerede institution Haven i Vestervang. Også her handler nedskæringerne om, at der skal fyres en til to, fortæller hun.
- Jeg er selv mor, og helt ærligt: jeg vil meget nødig lægge barn til de her nedskæringer, fastslår Britta Løntoft.
- Det er jo de truede børn, som vi mister med det her. I stedet for at få dem ind på en god vej fra start, bliver det nu sparet væk, og så kan vi bagefter genfinde dem i ungdomskriminalitet og fængslerne. Det er sgu ikke særlig langsigtet.
Britta Løntoft er ikke sikker på, at strejke er det rigtige.
- Jeg har ikke taget stiling endnu. Jeg er usikker på, om det nytter. Jeg tror, at vi hellere skulle satse på aktioner.
Lidt længere væk står Alice Bostrup. Hun arbejder i kommunens afdeling for udbetaling af sygedagpenge, under familie- og arbejdsmarkedssektoren.
- Lige her og nu tror jeg ikke, at de tør skære ned på vores afdeling, siger hun.
- Men ingen af os er jo sikre på, hvad der sker. Nu vil de til at fjerne den tryghedsaftale og jobgaranti, som de selv skrev under på for bare tre måneder siden.
På spørgsmålet om, hvordan folk på arbejdspladsen har det med nedskæringerne, siger hun:
- Folk fatter det ikke, når der er så mange penge i statskassen. Jeg kender ingen, der kan acceptere dette her.
Alice Bostrup tror, at politikerne allerede har besluttet sig for at gennemføre nedskæringerne.
- Men omvendt: hvis vi bare er mange nok, så kan vi jo også ændre tingene, siger hun, og ser sig rundt.
- Og her ser da ud til at komme pænt mange mennesker i aften.
Så haster Alice Bostrup ind i den menneskemængde, der nu står som sild i en tønde, for at komme ind til det store protestmøde.
Om fem minutter går mødet i gang.