Når der ikke er nogen form for dialog, tvinges folk jo til at handle, til at gå på gaden og slås, siger to fagligt aktive, der står midt i velfærdskampen

Kampen mod de kommunale nedskæringer er i fuld gang over hele landet.
Et af de steder, hvor der er rigtig damp på kedlerne, er i Århus. Byen har allerede et fælles 'Initiativet mod Besparelser', der samler en lang række fagforeninger og brugerorganisationer.
Og for få dage siden var de kommunalt ansatte samlet til fælles medlemsmøde på tværs af fagforeninger, for første gang nogensinde.
Gode erfaringer, der kan bruges i andre byer. Men hvad kommer de af ?
Arbejderen er dykket ned i en af byens fagforeninger, for at lede efter nogle svar. Vi sidder hos BUPL, der har mange år på bagen som frontløber i de lokale budgetkampe.
- Der er da særlige træk ved Århus, som har skabt den her situation. Men grundlæggende er der potentiale til en kamp af samme format i alle landets byer, indleder Ulla Nygaard, næstformand i BUPL-Århus, vores samtale.
- Det her er ikke bare den sædvanlige årlige markering. Der er en ny situation. Nu har vi haft en borgerlig regering i næsten fem år, og nu begynder konsekvenserne af den liberale politik at slå igennem, slår hun fast.
- Den offentlige sektor er på bare de få år blevet fuldstændig udmarvet, milliarder rykkes fra det offentlige til det private. Og nu kan folk se det, helt konkret, dér, hvor de selv bruger den offentlige velfærd i det daglige .
Ulla Nygaard hæfter sig ved, at årsagerne til problemerne ude i kommunerne overalt er de samme: skattestoppet, KL-forliget, den manglende refusion for sociale udgifter, strukturreform.
- På sidste hovedbestyrelsesmøde i BUPL gik vi en runde til alle afdelingerne i landet. Næsten alle steder er der lagt op til to-cifrede milliarbesparelser. De steder, hvor det ikke er tilfældet kan tælles på én hånd, fortæller hun .
- De offentlige ansatte knokler rundt for at få tingene til at hænge sammen, og de går ned med stress og sygdom i et omfang, der ikke er set før.

Bred modstand
- Hele denne situation har udviklet sig over lang tid, men nu spidser det til. Folk har fået nok. Og utilfredsheden går på tværs af partiskel. Der er også mange V- og K-vælgere, der er med i mostanden nu, oplyser hun.
Marianne Nielsen, der er faglig sekretær i afdelingen falder ind i samtalen.
- For at give et konkret eksempel på den bredde: En forældrebestyrelse i en børnehave havde selv lagt penge ud og fået produceret streamers til biler og cykler med påskriften 'Stop nedskæringer - invester i børnevelfærd'. Og budskabet gik som en løbeild gennem byen om de nye streamers, fortæller hun.
- Pludselig kunne du se pæne folk i jakkesæt stå og organisere streamersuddeling henne i banken, hvor de arbejder til daglig.
Marianne Nielsen kommer i tanker om en anden lille historie:
- Radioen bragte et lille indslag om, at vi i BUPL netop har udgivet en ny bog, med uddrag af høringssvarene mod sparekataloget. Knapt var indslaget forbi i radioen, før telefonen begyndte at kime. Det var folk, der ville have bogen tilsendt. Ja, også førtidspensionster langt udenfor Århus, fortæller Marianne.
- Det var en lille mulighed for at blive koblet på modstanden, og den griber de straks, fordi harmen er så enorm, tilføjer Ulla.

Forbindelsen cuttet
Begge peger på, at den store harme ikke kun er et resultat af de vanvittige nedskæringer.
- Det hænger også sammen med, at regeringen - og Århus Byråd - har cuttet enhver dialog, forklarer Ulla Nygard.
- Når de, der til daglig står med fingrene nede i problemerne, forsøger at råbe politkerne op, med saglige argumenter, så får de bare døren i hovedet. Det er ligesom at stå og råbe ind i en telefon, hvor forbindelsen er røget, forklarer hun.
Derfor har BUPL netop udgivet en bog med uddrag af høringssvarene. 'Kan I høre noget- overhovedet?' hedder den.
- Alt det arbejde, der er lagt i de høringssvar, skal ikke være forgæves. Der er 1200 organisationer, brugerbestyrelser, grupper af ansatte og andre, der har skrevet deres mening. De har i modsætning til politikerne taget demokratiet alvorligt, forklarer Marianne.
- Så vi har udgivet bogen i dyb respekt for dette arbejde.
Hun slår samtidig fast, at der også er sket et stemningsskifte siden da.
- Mange har brugt timer på at formulere høringssvar til politikerne. Men nu kan de se, at politikerne ikke engang gad læse det. Folk har fattet meget bredt, at den dør er lukket, og derfor bliver der nu taget nye metoder i brug, vurderer hun.
- Når der ikke er nogen form for dialog, tvinges folk jo til at handle, til at gå på gaden og slås. Det er den eneste mulighed, siger Ulla.

Enorm skuffelse
Ved kommunalvalget i november 2005 blev den socialdemokratiske Nicolai Wammen valgt som borgmester, efter fire år med Venstres Luise Gade i stolen. Selv mange borgerlige vælgere havde stemt socialdemokratisk ved kommunevalget.
- De nedskæringer, der blev gennemtvunget på børneområdet for 2005 - på trods af måneders kamp, var så smertelige. Og derfor havde folk virkelig reageret politisk: Nu skal Luise Gade ud. Folk troede, at de havde valgt et andet byråd, forklarer Ulla.
- Og så kommer det her. Det er stor, stor skuffelse. Og det bliver ikke glemt igen, forsikrer hun.
- Wammen løber ind i så mange tærsk ved næste valg, hvis han ikke skifter hest.
Noget tyder på, at Socialdemokraternes strategi er at folk skal have lov at bløde, så de kan lære at stemme anderledes ved næste valg. Men Ulla ryster på hovedet.
- Man kan ikke køre med den strategi, når man selv sidder med magten i byrådet, kommer det prompte.
- Wammen har jo magten til at gøre noget andet end blot at administrere VC-regeringens politik. Han var selv ovre og stemme ja til KL-aftalen. Det er da naivt at tro, at man så bare kan vaske hænder, at man ikke skal stå til regnskab, erklærer hun og slår energisk ud med armene.
- Jeg tror, Socialdemokraterne har glemt, hvordan man kæmper forbedringer igennem. Det gør man jo ikke via et taktisk spil, men ved at mobilisere.
Til gengæld glæder både Ulla og Marianne sig over, at LO-Århus nu - efter noget tøven - er begyndt at tale imod nedskæringer.
- Det er rigtig positivt, at der er nogle LO-afdelinger, der går ind og støtter modstanden. Og vi har da en klar forventning om, at LO i Århus nu tager det sidste skridt og støtter op om demonstrationen den 12. september, siger Marianne.
Og hun er fortrøstningsfuld, for allerede nu har demonstrationen støtte fra byens to store 3F-afdelinger, TIB, El-forbundet, og flere andre fagforeninger for de privat ansatte.

Ansatte samles på tværs
Billedet af den store bredde i modstanden tegnes lidt tydeligere hele tiden, efterhånden som interviewet skrider frem.
Vi vender igen tilbage til spørgsmålet: Hvad er årsagen til, at det går så godt for modstanden i Århus.
Ulla Nygaard er ikke i tvivl:
- Der har altid været et ekstremt velfungerende samarbejde mellem de fagforeninger, som organiserer de kommunalt ansatte, indleder hun.
- Den Kommunale Fællesrepræsentation, som står for at koordinere aktiviteterne, er et Århus-fænomen. Ingen andre byer i Danmark har sådan en paraply-organisation, fortæller hun.
Den Kommunale Fællesrepræsentation i Århus - i daglig tale DKF - blev dannet i 1917. Men det er først i de senere år, at den for alvor er begyndt at blive en magtfaktor i byen.
- Der er sket en stærk politisering af DKF, en vilje til at brug organiseringen udadvendt til at kæmpe for den kollektive velfærd, forklarer Ulla.
- Men den egentlige drivkraft bag denne udvikling er, at der samtidig er sket en radikalisering af de offentlige fagforeninger, falder Marianne ind.
- Grupper af offentlige ansatte, som ellers ikke har været vant til at gå på barrikaderne, bliver nu tvunget ud i kampene, i takt med at nedskæringerne på deres områder er blevet så intensive.
Men det er først i år, at de offentlige fagforeninger for alvor er begyndt at handle sammen, i DKF-regi.
- Der er blevet arbejdet målrettet med at skabe den samling i flere år, men nu slår det for alvor i gennem, forklarer Ulla.
I juni gennemførte de offentlige ansatte således en fælles demonstration - alle iført ens røde T-shirts - i en protest mod fyringstrusler i kommunen.
- Det betyder, at vi helt konkret lærer hinanden at kende på tværs af faggrupper. Jeg tror, det er en rigtig vigtig erfaring, fortsætter hun.
- Det, at vi slås med de samme problemer og mod de samme nedskæringer, bliver konkret, når du i demonstrationen har stået ved siden af en sygehjælper eller skolelærer, og hørt lidt om deres hverdag.
- Det giver en anden solidaritet på tværs, som er så vigtig, hvis vi skal stå den her kamp igennem, lyder det fra Marianne.
Siden er det blevet til et fælles tillidsmandsmøde og - i onsdags - det fælles medlemsmøde med 2500 deltagere i Arenaen i Århus.
- Det er et nyt og vigtigt gennembrud i dette her arbejde, fastslår Ulla.

Nyt initiativ
Et andet nyt og vigtigt gennembrud er det såkaldte 'Initiativ mod besparelser', der samler hele budgetmodstanden i byen, på tværs.
Her deltager fagforeninger fra både det private og det offentlige område, sammen med en række brugerorganisationer.
Marianne sidder i initiativets koordineringsgruppe. Og hun mener, at initiativet i høj grad er med til at brede modstanden længere ud.
- Det er de første spæde skridt i retning af at skabe en bred front mod nedskæringer i velfærden, forklarer hun.
- Selve det her initiativ er målrettet kampen mod det konkrete sparekatalog. Og når den kamp er forbi, bliver initiativet nedlagt, forklarer Marianne.
- Sådan må det nødvendigvis være. Hvis vi begyndte at fylde alle mulige andre ting ind i initiativet, ville det ikke kunne samle bredt nok.
Hun slår fast, at alle erfaringerne, og alt det, der er bygget op, selvfølgelig vil blive båret videre i den fortsatte kamp.
- Det bliver så bare i nogle nye organisationsformer, der er specielt rettet til den næste situation.
- Ikke mindst for vores medlemmer betyder det meget, at modstanden er så bred nu, uddyber Ulla.
- De har været ude i hårde kampe mod nedskæringer på børneområdet. Sidste år gjorde vi modstand helt til efter jul, og mange har følt sig slidt ned, forklarer hun.
- De orker næsten ikke mere. Men nu kan de jo se, at modstanden breder, sig, at de ikke er alene. Og så kan vi lidt igen, smiler hun.

Lydhørhed
Og det er med god grund, at mange ansatte i børnehaverne er ved at være slidt.
For netop børneområdet har gennem mange år stået forest til at få hug fra nedskæringskniven i Århus.
Hvordan klarer man det som fagforening? Hvordan klarer medlemmerne det?
- Jeg tror, det betyder meget, at vi som fagforening altid har prioriteret højt at have en meget god kontakt til vores medlemmer og tillidsfolk ude på arbejdspladserne, indleder Marianne.
- Vi inddrager dem i de overvejelser, som vi går og tumler med. Det er en tovejs-kommunikation. Det er ikke bare os, der updaterer dem. Vi prøver også vores planer og overvejelser af på dem, inden det bliver sat i søen.
- Vi har alle vores tillidsfolk og lederne af daginstitutionerne inde til faste møder med fagforeningen ti gange om året, konkretiserer Ulla.
- Der gennemføres særskilte tillidsmandsmøder indenfor hver af de seks forskellige daginstitutionstyper, for at det kan blive så kvalificeret som muligt.
Begge slår fast, at det er den meget intense kommunikation, der er forudsætningen for at stå distancen.
- De beslutninger, vi tager skal vi kunne føre ud i livet. Og vi skal kunne holde sammen på folk, så vi går samlet ind i en kamp og samlet ud igen, fastslår Ulla..
- Hvis ikke vi hele tiden passer på med at beslutte de rigtige skridt, vil medlemmerne ikke - som i dag - følge vores anbefalinger og have tillid til vores vurderinger, supplerer Marianne.
- Det kan lyde så let, men det er jo faktisk resultatet af det hestearbejde, der laves til daglig, siger Ulla og skynder sig forlegent at tilføje, at 'nu skal vi ikke rose os selv.'
Marianne mener også, at noget af styrken ligger i, at BUPL-Århus er en meget politisk fagforening.
- Vi går på to ben som fagforening: vi har fokus på de mere snævert faglige spørgsmål, men vi har også stor fokus på den politiske debat, siger hun.
- Vi ser os selv som en del af en omfattende og langvarig velfærdskamp, der har varet nu i mere end tyve år.

Politisk kultur
For tiden arbejder fagforeningen meget med at finde nye måder at aktionere og profilere sig på.
Ulla er lige ved at læse en bog om Solvognens kulturaktioner for år tilbage. Og det er spændende at bruge, synes hun.
- Vi skal spænde lige fra massemøder og demonstrationer med tusindvis af mennesker, til aktioner, som kan udføres af få mennesker, og som stadig har stor gennemslagskraft, for eksempel som gadeteater og kulturaktioner, forklarer hun.
Og det er måske ikke mindst vigtigt i en så skærpet kamp, som den der netop er i gang nu.
- Så bliver det ekstra vigtigt, at vi finder forskellige former for aktiviteter, der kan inddrage alle vores medlemmer på forskellige måder, siger Ulla.
- Alle kan bidrage med noget, og alle bidrag er lige vigtige Det er vores motto hernede, fastslår Marianne.
- Og folk bliver så glade, når de ser, at den lille ide, som de fremførte på et medlemsmøde, er blevet taget op og gjort til en fælles aktion. Det har vi set tit, fortæller hun.
- Så føler man ejerskab til fagforeningen.