Undervisningsminister fører sig frem i OECD: En total markedsgørelse af universiteterne er ¤¤den mest sandsynlige og ønskværdige udviklingsmodel¤¤
Betalingsuddannelser, uddannelse som eksportvare og al forskning i udbud!
Sådan lyder et par af elementerne i modellen 'Higher Education Inc', som undervisningsminister Bertel Haarder har talt varmt for på et møde om fremtidens højere uddannelser i Athen. Udtalelserne faldt på et uformelt møde i 'Forum on the Future of Higher Education'. Her var ministre og universitetsfolk samlet i juni, dagen før et ministermøde i frihandelsorganisationen OECD.
- Bertel Haarders udtalelser afslører, at han tilsyneladende støtter en total markedsgørelse af de højere uddannelser og forskningen på universiteterne. Hermed afsløres det, at regeringens tilsyneladende officielle modstand mod betalingsuddannelse er rendyrket hykleri. I virkeligheden forventer man, at der bliver indført betaling for uddannelse - og man støtter det også, konstaterer Enhedslistens uddannelsesordfører Per Clausen.
På mødet blev der opstillet fire scenarier for fremtidens universitetsuddannelser. Det ene yderpunkt var offentligt finansierede og offentligt styrede uddannelser. I den modsatte ende: Uddannelser drevet på markedsvilkår, hvor universiteterne fungerer som et firma.
Direkte adspurgt indrømmer ministeren, at han talte for den sidste model.
'Jeg kan bekræfte, at jeg på det omtalte forum pegede på modellen 'Higher Education Inc', som den mest sandsynlige og ønskværdige udviklingsmodel for universiteterne ud af fire hver især rendyrkede modeller', skriver ministeren i et svar til Per Clausen.
Enhedslisten vil nu rejse sagen i Folketinget.
- Vi vil gøre Haarders udtalelser til en del af den hjemlige debat. Danmark er et af de få lande i verden med gratis universitetsuddannelser. Det skal vi bevare. Derfor vil vi tage ministerens udtalelser op for at sikre os, at der stadig er et flertal, der aktivt vil modarbejde betalingsuddannelse, fastslår Per Clausen overfor Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278