Anne Kjær og hendes mand er med til at vende udviklingen med et stigende antal tosprogede børn i skolerne på Nørrebro. De har valgt den lokale folkeskole til deres søn

August er blandt de 22 danske børn, der for nylig er startet i børnehaveklasse på Hellig Kors Skole på Nørrebro. De øvrige 26 børn har anden baggrund end dansk.
Et stort antal tosprogede børn får mange danske forældre til at vælge folkeskolen fra. Over 50 procent af de danske familiers børn på Nørrebro kommer i privatskole.
- Vi havde også skrevet August op til nogle privatskoler, dengang han blev født, for at have noget at falde tilbage på, fortæller hans mor Anne Kjær til Arbejderen.
- Men vi ville jo gerne folkeskolen, så vi overvejede meget, hvad vi skulle gøre. Vi kom til møder her på skolen og også på privatskolerne.
I det forløb deltog Anne Kjær og hendes mand også i nogle af de arrangementer, som 'Brug Folkeskolen på Nørrebro' havde taget initiativ til, for at skabe netværk blandt de danske familier, orientere om folkeskolen og få flere danske familier til at bruge den.
- Det har været en spændende proces. Man kan mærke, at der er nogle ildsjæle i det her, som tror på, at det kan lykkes at skabe en mere ligelig fordeling i skolerne. På et tidspunkt var det ikke så svært at sige, at det var på Hellig Kors Skole, at han skulle gå. Det virker som en god skole med en engageret leder, en engageret skolebestyrelse og nogle gode lærere.
For Anne Kjær betyder det meget, at August kommer til at gå i skole i det kvarter, hvor familien bor og sammen med de børn, som nu engang bor i det kvarter.
- Det er den lokale skole, han kan nemt gå med nogle kammerater hjem, og på den her måde bliver han tryg ved at færdes her i kvarteret. Jeg hørte om en dreng, der boede her, men gik i privatskole på Frederiksberg, han turde ikke gå ned i gården og leger med de andre børn derhjemme, fordi han ikke var vant til at færdes i en multietnisk børnegruppe.
- Men det er jo en del af vores børns hverdag, de må lære at omgås med de andre der bor her, må lære dem at kende og også lære, hvornår de skal være på vagt, fastslår Anne Kjær.
For Augusts far havde det stor betydning at se skolen og opleve, at den på områder, for eksempel omkring skolegården, havde mere at tilbyde end privatskolerne.
- Det betød noget at se, at tingene ikke var hærgede her, at vi kunne se børnenes ting rundt omkring og sådan noget, fortæller Anne Kjær.
Det var afgørende for beslutningen, at August skulle starte på skolen sammen med to af sine kammerater fra børnehaven. Netværket 'Brug Folkeskolen' gør netop meget ud af at få fat i grupper af forældre og få dem til at tage en fælles beslutning om at lade børnene starte i den samme folkeskole.
August og de andre børnehaveklassebørn har fået 4. klasse som venskabsklasse. De mødtes på den første skoledag. De ældre elever skal passe på de nye og hjælpe dem med stort og småt.
Endnu er de nye elever ikke delt op i klasser. De starter med at være i grupper på kryds og tværs, for at lærerne kan lærer børnene at kende, og dermed får bedre forudsætninger for at sammensætte nogle gode klasser.
- Skolestarten er bare gået så fint, erklærer Anne Kjær.
- Børnene er trætte, men også meget glade.