Mette Kirk vil ikke acceptere, at der er bydele i København, hvor folkeskolen er for de socialt dårligt stillede indvandrerbørn, mens alle de ressourcestærke bruger privatskoler

'Apartheid'.
Sådan lød dommen i en række medier, da det for nogle uger siden kom frem, at Vesterbro Ny Skole i København havde planer om at samle de danske børn i børnehaveklasserne i en selvstændig gruppe til morgensamlingen, før de gik ud i de blandede klasser.
Efter at debatten havde raset i en uge tid, gik den københavnske uddannelsesborgmester ind og forbød samlingen af de danske børn.
Men den sag har intet med apartheid at gøre, fastslår Mette Kirk, der er formand for skolebestyrelsen på Hellig Kors Skole på Nørrebro. Også her er et flertal af eleverne tosprogede.
- Det er ikke i orden at lave noget kun for danske børn, det er selvfølgelig dømt til at give ballade. Og jeg vil understrege, at vi på Nørrebro ikke laver grupper kun for danske børn. Men når det er sagt, så provokerer det mig i den grad af at se alle de politikere stille sig op i medierne og have alle mulige virkelighedsfjerne opfattelser af, hvordan vi sikrer integration. Det er de samme politikere, der har haft 30 år til at gøre noget ved den boligpolitik, socialpolitik og skolepolitik, som er årsag til de her problemer. Selvfølgelig er det ikke fedt at skulle samle de danske børn i grupper, men det er den eneste måde at få vendt udviklingen med en skæv fordeling af børnene på. Sandheden er jo, at skolelederen er nødt til at forholde sig til, antallet af danske elever på Vesterbro Ny Skole er raslet ned, og hun er nødt til at lytte til de danske forældre.

Forskellig hverdag
Mette Kirk ved hvad hun snakker om. I dag har omkring 80 procent af børnene på Hellig Kors Skole indvandrerbaggrund. For to år siden var der 86 procent tosprogede børn på skolen. Faldet skyldes en målrettet indsats med at få danske forældre til at vælge folkeskolen.
I år startede der 22 danske børn i børnehaveklasse, det er næsten lige så mange som de 26 tosprogede børn. Sidste år var der 12 danske børn i børnehaveklasserne, mens der kun var to i 2004.
- 2, 12, 22. Det siger alt. Vi er midt i en proces, hvor vi skal vende en udvikling. Det virker at samle de danske elever, fastslår Mette Kirk.
I år er der startet så mange danske børn, at de bliver fordelt i de to børnehaveklasser. Er der under 16 danske børn er aftalen, at de skal i samme klasse for at sikre, at de danske børn kan få andre danske kammerater. Er gruppen for lille, er erfaringen, at de danske børn stille og roligt siver ud af skolen, så der til sidst kun er tosprogede børn tilbage i klassen.
- Der er ofte forskel på, hvordan de danske og tosprogede familier lever i hverdagen. I mange indvandrerfamilier går mor hjemme, der er mange søskende som er sammen og derfor ikke går i fritidshjem. Modsat bruger danske børn at gå på fritidshjem, gå med hinanden hjem og forældrene hjælper med at hente hinandens børn. Hvis der kun er få danske børn i en klasse, mangler de nogen at gøre de ting sammen med. For alle er det trygt at være sammen med nogle der ligner en selv, den tryghed er afgørende for at sikre integration. Det her er jo 'live' integration, og ikke bare noget vi snakker om, siger Mette Kirk.

Et naturligt valg
For hende var folkeskolen et naturligt valg, da hendes ældste datter Johanne startede i skole for syv år siden.
- Selvom både min mand og jeg selv har gået i privatskole, hoppede vi ikke på den med, at privatskole er den eneste rigtige løsning. Og så mødte vi Klaus Mygind, der lige var startet som skoleleder på Hellig Kors Skolen. Han lagde ikke skjul på, at der var problemer på skolen, men fortalte, hvordan han ville arbejde med at ændre dem. Han havde nogle fede visioner for skolen.
På det første møde for kontaktforældre for de nye børnehaveklassebørn pegede Mette Kirk på problemet med, at der var for få danske børn på skolen.
- Det blev vendt til, at jeg var sådan lidt småracistisk. Den reaktion fik mig til at melde mig til indskolingsudvalget og gå ind i skolebestyrelse. Jeg blev så provokeret af de ideologisk meget overbeviste danske forældre, som accepterede en situation med næsten ingen danske børn i klasserne, og hvor mange af dem der var, forsvandt ud en efter en.
Siden da har Mette Kirk været med til at knokle for at vende udviklingen, de sidste tre til fire år som formand for skolebestyrelsen. Hun er meget glad for, at fire tosprogede forældre i dag er med i bestyrelsen, to mødre og to fædre.
Mette Kirk er også med i netværket 'Brug Folkeskolen på Nørrebro'. Netværket går på gaden og laver aktioner til støtte for folkeskolen. I morgen onsdag kan du for eksempel møde netværket mellem klokken 16 og 17 på Nørrebro Runddel.
De aktive i netværket tager også på besøg i børnehaver for at snakke med forældre om at vælge folkeskolen.
- Vi sætter forældre i kontakt med hinanden, så de kan møde andre danske forældre, der er interesserede i den samme skole. Vi gør det her, fordi vi vil integrationen. Folkeskolen er en stor kulturbærende institution, måske den største, integrationen sker bedst her, siger Mette Kirk.

Udviklingen vender
En af de positive ting, der er sket på Hellig Kors Skole, er, at flere ressourcestærke indvandrerfamilier igen er begyndt at bruge skolen.
- De vælger skolen til nu. De er meget integrationsparate og ønsker, at deres børn er sammen med danske børn. For to år siden havde de valgt en privatskole eller en skole på Østerbro, understreger Mette Kirk.
Hun oplever, hvordan netop denne gruppe indvandrerfamilier mangler i den ældste datters 7. klasse.
- Der er en gruppe familier med primært dansk baggrund og så en anden gruppe familier, som ikke er så gode til dansk og som er mere fremmede overfor kulturen i en dansk skole, ingen af de tosprogede forældre er selv vokset op i Danmark. Vi mangler dem i midten, der kender begge sider og kunne være brobyggere.
Men i datteren Mathildes 3. klasse er situationen anderledes.
- Her er flere af de tosprogede forældre vokset op i Danmark og har gået i skole her, de er gode til dansk og ved meget om hvordan det foregår i en dansk skole, de er lettere at lave en legeaftale med og den slags, siger Mette Kirk. Hun pointerer, at den udvikling slår endnu mere igennem i de nye børnehaveklasser.
Hellig Kors Skole er med i Københavns Kommunes integrationsprojekt. Det betyder blandt andet, at der bliver reserveret pladser til tosprogede børn på skoler med få indvandrere, mens skoler med mange tosprogede får en ekstra pose penge til at arbejde med integration og tiltrække flere danske børn.
- Vi arbejder blandt andet med faglig udvikling omkring sprog og kommunikation og med mere fokus på engelsk. Og så får lærerne i de små klasser flere timer til at støtte forældrene i at lave noget sammen.
Det kan for eksempel være at forældrene arrangerer en fest, hvor læreren så hjælper med at ringe rundt til de tosprogede forældre for at få en dialog om, hvorfor det er vigtigt at komme.
- Det kræver, at man ringer igen og igen. Det handler ikke om uvilje fra de tosprogede familiers side men om at se ideen i det. Sprogproblemer betyder ofte, at man ikke lige får læst de sedler, der kommer med hjem.
Det kan også være, at en gruppe børn for eksempel skal lave en opgave i en af elevernes hjem, hvor de andre forældre så skal hente børnene for at sikre et møde.
Mette Kirk understreger til slut, at integration ikke kun handler om forskellig kultur og etnisk baggrund.
- Det er også en social problemstilling. Vi har fået en ny underklasse. Ofte får den etniske baggrund skylden, selvom det måske handler om sociale problemer eller sygdom. Mange af de her familier har det dårligere end danske familier.