Regeringen beskærer udgifterne til vejledning og opkvalificering af arbejdsløse med en tredjedel på finanslovsforslaget for 2007

Mens Claus Hjort Frederiksen i pressen udtrykker bekymring over, at det er så svært for de resterende 120.000 officielt registrerede arbejdsløse at komme i arbejde, sørger hans kollega, finansminister Thor Pedersen, for at det bliver endnu sværere:
Regeringen vil til næste år skære udgifterne til vejledning og opkvalificering af arbejdsløse ned med mere end en fjerdedel, fremgår det af finanslovsforslaget. I forhold til sidste år er der tale om en halvering.
Begrundelsen er faldet i antallet af arbejdsløse.
- Der er godt nok kommet flere i arbejde, men der er et klart misforhold. Ledigheden er faldet med fire procent, men man vil skære en tredjedel i uddannelsesindsatsen, siger Ole Jensen fra Fagligt Ansvars beskæftigelsesgruppe.
- Vi er i en situation, hvor det der er brug for at flytte arbejdskraft til områder, hvor der mangler folk med kvalifikationer. Så der er brug for det modsatte af regeringens medicin. De ledige har brug for at få kvalifikationer og opkvalificering, men den indsats bremses ned, forklarer Ole Jensen til Fagligt Ansvars nyhedsbrev.
Til gengæld satser regeringen på fremrykket aktivering og løntilskudsjob. Det er blandt andet en del af det såkaldte Velfærdsforlig.
- Antallet af aktiverede vokser, samtidig med at regeringen bremser op for uddannelse af de ledige, forklarer Ole Jensen.
Han mener, at den fremrykkede aktivering også vil koste på uddannelsessiden, når en større del af formidlingsindsatsen med kommunalreformen flyttes over i kommunerne. Ikke mindst de såkaldte kommunale pilotprojekter hvor 14 kommuner - omfattende halvdelen af de arbejdsløse - kommunerne overtager hele arbejdsformidlingsystemet.
- Kommunerne har i forvejen kørt en praksis med straksaktivering og arbejdsprøvninger. Så det er svært at forestille sig, at de nye kommunale pilotprojekter pludselig vil opprioritere uddannelse af de ledige, siger Ole Jensen.