Oprørs advokat Thorkild Høyer ser positivt på, at Højesteret formentlig sidst i september tager stilling til politiets censur af Oprørs hjemmeside

- Højesteret står mere på vagt for vores frihedsrettigheder end by- og landsretterne, der er langt mere statstro. Det var eksempelvis Højesteret, der tilsidesatte politikernes særlov mod Tvind-skolerne.
Foreløbig er Oprørs advokat, Thorkild Høyer fortrøstningsfuld. Han håber på, at Højesteret vil komme frem med en fornuftig og godt begrundet afgørelse, når den sidst i september skal tage stilling til politiets censur på foreningens hjemmeside.
Oprør havde dog gerne set, at sagen ville tvinge Højesteret til at tage stilling til mere principielle spørgsmål, som eksempelvis om FARC og PFLP er terrororganisationer og om EU`s terrorlister per automatik er juridisk gældende i Danmark. Men den slags principielle spørgsmål skal Oprør ikke regne med at få svar på i denne omgang, fastslår Thorkild Høyer.
- Sagen om censuren af Oprør kaldes for et 'foreløbigt retsskridt', der skal tage stilling til, om det var i orden at politiet fjernede tre sider fra Oprørs hjemmeside - nemlig den såkaldte internationale appel om at indsamle penge til demokratiske, ikke-religiøse bevægelser på EU`s terrorliste. Det 'foreløbige retsskridt' kan sammenlignes med en dommer, der tager stilling til en varetægtsfængsling, før den egentlige sag kommer for en domstol, fortæller Thorkild Høyer og uddyber:
- Anklageren mener, at censuren blot handler om at skaffe beviser og forhindre, at der sker en ulovlig handling. Vores argument derimod er, at der er tale om en indskrænkning af Oprørs ytringsfrihed, når politiet går direkte ind og fjerner dokumenter på en hjemmeside, der skal sætte terrorlovene til debat.
Efter at have lyttet på vandrørene (og den dommerfuldmægtige der forbereder Højesterets vurdering), forudser Thorkild Høyer, at der vil komme en afgørelse i slutningen af september.
Der er ingen muligheder for appel. Oprør kan dog overveje at føre sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Endnu en sag venter
Hvis politiets censur af Oprørs hjemmeside får det blå stempel af Højesteret, vil justitsminister Lene Espersen for alvor få blod på tanden, forudser Thorkild Høyer. Og så vil ministeren - formentlig et halvt års tid efter Højesterets afgørelse - underskrive anklageskriftet mod Oprørs talsperson, Patrick Mac Manus. Politiets sigtelser ligger allerede klar - men det er kun justitsministeren, der kan rejse tiltale efter terrorparagrafferne.
Oprørs talsperson er sigtet for at have overført 100.000 kroner til oprørsbevægelserne FARC i Colombia og PFLP i Palæstina, der begge står på EU`s terrorliste. Desuden er talspersonen sigtet for at opfordre til at indsamle 500.000 kroner til demokratiske, ikke-religiøse, befrielsesbevægelser på EU`s terrorliste.
Oprør er allerede i fuld sving med at samle gode argumenter til den kommende retssag mod deres talsperson. Her vil Oprør forsøge at overbevise retten om, at EU`s terrorliste ikke er et stykke magisk papir, som fritager anklagemyndigheden for at komme med beviser for, hvorfor det skal være strafbart at støtte PFLP og FARC. Det er her Oprør vil forsøge at få en principiel debat om, hvad der er en befrielsesbevægelse og hvad der er en terrororganisation.
- Det er hverken den dømmende eller den lovgivende magt, men derimod alene den udøvende magt, der står bag EU`s terrorliste. Listen er skabt i et samarbejde mellem stater og efterretningstjenester, der savner demokratisk indsigt og kontrol. Terrorlisten har ingen juridisk binding i Danmark. Derfor er anklagemyndigheden forpligtet til at komme frem med nogle beviser. Det er ikke nok at henvise til, at en bevægelse står på EU`s terrorliste, fastslår Thorkild Høyer.

Terrorlove berører os alle
Men det er ikke kun i retssalene, at kampen mod terrorlovene vindes. Derfor arbejder Oprør målrettet med at bringe debatten ud på arbejdspladsen og ind i danskernes dagligstuer.
- Mange almindelige mennesker har måske svært ved at identificere sig med en hjemmeside som Oprørs, der vil udfordre terrorloven og opfordrer til at samle penge ind til bevægelser på EU`s terrorliste, mener Thorkild Høyer.
- Men terrorlovene berører os alle. Og især det levende demokrati, som mange folkelige bevægelser og Oprør er en del af. Jeg har selv en knægt, der er nysgerrig efter at vide, hvad der sker ude i verden. Han har været på internettet og besøgt nogle moderate muslimske hjemmeside og nogle militante muslimske hjemmesider. Han har downloaded alt muligt. Noget af det har han læst, og noget har han ikke læst. Er det en overtrædelse af terrorloven? Desværre er loven meget uklar. Uanset hvad risikerer den at virke som tanke - og meningskontrol, advarer Thorkild Høyer.

Bliv officiel frihedskæmper
Hjælp Oprør med at få gjort spørgsmålet om terrorlove og terrorlister til en folkesag.
Skriv under på, at du mener det samme Oprørs talsperson, der er sigtet for at opfordre til at samle ind til befrielsesbevægelser, der kæmper ikke-religiøse og demokratiske mål.
Bestil en liste med plads til at skrive både dit eget, din fætters, din vens, din kærestes og din doublemakkers navn på: Kontakt John Jakobsen fra Oprør på telefon 40 18 63 84.
Oprør har foreløbig samlet 90 underskrifter, men vil gerne op på 200.