CIA kan kigge med når du sender penge til din moster i udlandet. Jyske Bank tror ikke på det. Danske Bank finder det helt naturligt
For nylig blev det afsløret, at CIA siden 2001 har haft adgang til det såkaldte Swift-system, som bruges af banker over hele verden til at overføre penge til andre lande.
Den oplysning kommer bag på dele af den danske bankverden, der hver dag sender tusindvis af penge-transaktioner igennem Swift.
- Danske myndigheder har adgang til danskernes transaktioner. Jeg har ingen viden om, at CIA skulle have adgang til Swift-systemet, lyder reaktionen fra Bo Christensen, Jyske Banks områdeleder for forretningsservice.
Beslutningen om at give CIA adgang til Swift blev da også taget i dybeste hemmeligthed af Swift`s ledelse i 2001.
Hver dag fordeler Swift cirka 35,5 milliarder kroner mellem 7800 banker, vekselerer, fondsbørser og andre institutioner over hele verden. Herhjemme bruger store banker som Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og BG Bank flittigt Swift-systemet.
Ifølge Jyske Banks områdeleder behandler Swift dybt personlige oplysninger, som modtagers navn, afsenders navn, beløb, kontonummer og fakturanummer. Der kan endda, som på et girokort, være en kort personlig besked.
På sin hjemmeside oplyser Jyske Bank, at dansk politi kan kræve adgang til kundernes personlige bankoplysninger. Men bankens områdedirektør har ingen kommentarer til, om banken fremover vil oplyse sine kunder om, at de også risikerer at blive overvåget af CIA.
Hverken Jyske Bank eller deres kolleger i Nykredit, ønskede at få tilsendt yderligere oplysninger, som dokumenterer CIA`s adgang til Swift-systemet.
- Jeg skal nok forholde mig til problematikken, når jeg bliver bedt om det. Til det formål har vi nogle udmærkede kommandoveje her i Jyske Bank, siger Bo Christensen til Arbejderen.
Hos Danske Bank derimod finder man det helt naturligt, at CIA kigger med i Swift:
- Hvis danske statsborgere sender penge til udlandet må de acceptere, at der gælder nogle andre regler i de lande. Det er et idealbillede at kræve dansk lovgivning overholdt af andre landes efterretningstjenester, selvom det gælder oplysninger om danske statsborgere, siger Erik Sevaldsen, chefjurist i Danske Bank til Arbejderen.
Han er dog enig i, at der er forskel på retssikkerheden.
- Jeg ved ikke, hvilke oplysninger CIA har adgang til og under hvilke betingelser. Det er ikke noget, jeg vil undersøge. I Danmark kan bankhemmeligheden brydes af myndigheder med en retslig kendelse. Sådan er det også i andre lande. Men du har da ret i, at der er forskel på retssikkerheden i de forskellige lande, siger Erik Sevaldsen.
Hos Nykredit ønsker man ikke at udtale sig om, at deres kunder risikerer at blive overvåget af CIA.
Enhedslisten har stillet en række spørgsmål til Udenrigsministeriet om sagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278