CIA`s retskendelser, der giver adgang til dine bankkontooplysninger i Swift-systemet, er rent bluff og sikrer ikke din retssikkerhed, fastslår Enhedslisten

Skal CIA have adgang til dine kontooplysninger i banken? Og under hvilke forudsætninger skal det i givet fald ske?
Disse spørgsmål kræver Enhedslisten nu sat til debat i Folketinget.
I lørdags kunne Arbejderen fortælle, at CIA har adgang til det internationale Swift-system, som de største banker bruger hver gang danskerne modtager eller sender penge til udlandet.
Enhedslisten har i en række spørgsmål til udenrigsministeren og til økonomi- og erhvervsministeren spurgt ind til, om danskere er blevet tjekket af CIA og om regeringen vil rette henvendelse til USA.
Ministrene skriver i samtlige svar, at de er fuldt ud trygge ved, at CIA er stillet med en særlig retskendelse - en såkaldt 'Subpoena' - hver gang man har fået adgang til personlige bankoplysninger i Swift.
Men den form for retsgaranti giver Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, ikke meget for.
- Det er en retskendelse, som er udstedt af en domstol med udgangspunkt i anklagemyndighedens krav. Det er en ren administrativ kendelse. Der er ingen forsvarer, ingen modpart som har mulighed for at stille spørgsmålstegn, konstaterer Line Barfod og uddyber.
- Herhjemme skal politiet fremlægge sine beviser for en domstol. Mistankegrundlaget skal være konkret og der udnævnes straks en forsvarer, som repræsenterer den som indgrebet er rettet mod. Forsvareren får indsigt i politiets beviser og har mulighed for at problematisere materialet overfor dommeren. Vi har jo opbygget et retssystem netop for at have kontrol med magthaverne.
Men det handler ikke kun om danskernes retssikkerhed er sikret eller ej.
- Først må vi have en diskussion om, hvor vidt CIA overhovedet skal have adgang til danskernes personlige bankoplysninger. Dernæst må vi spørge os selv, hvilke retssikkerhedsgarantier der skal gælde, siger Line Barfod til Arbejderen.
I slutningen af 90`erne brugte Folketinget tre år på at debattere og vedtage den danske persondatalov.
- Det fortæller noget om, hvor vigtige principielle spørgsmål der er tale om. Persondataloven giver mulighed for at videregive oplysninger om, hvor vidt du eksempelvis er med i en vinklub videre til firmaer i USA. Med Swift er der tale om dine personlige bankoplysninger.
Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, oplyser overfor Arbejderen, at der er tale om en politisk sag, og at man 'overhovedet ingen kommentarer har til den sag'.