16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagforeninger vil købe Ungdomshuset

Fagforeninger vil købe Ungdomshuset

Torsdag, 21. september, 2006, 00:00:00

Nu fond vil kæmpe for at Ungdomshuset kan fortsætte sine aktiviteter: Købstilbud på vej til Faderhuset, så de unge kan have huset i fred

En løsning på konflikten om retten til at bruge Ungdomshuset på Jagtvej i København er måske på vej. En ny bredt sammensat fond med en række byggefagforeninger i spidsen vil købe Ungdomshuset.
- Det er nødvendigt at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre et aktivt ungdomsmiljø i København, fatslår en af fondens i alt syv medlemmer, Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke i København.
Oprettelsen af fonden kommer efter at unge medlemmer af snedker-, tømrer- og elektriker-fagforeningerne i Byggefagenes Samvirke har presset på for en konstruktiv løsning.
- Målet er at sikre, at de unges aktiviteter med fællesspisning, koncerter og kultur kan fortsætte, fortæller advokat Lulla Forchhammer, der også er medlem af fondens bestyrelse. Udover hende og Anders Olesen består fondens bestyrelse af domprovst i København, Anders Gadegaard, advokat Knud Foldschack, formand for Socialpolitisk Forening, Per Schultz Jørgensen, tidligere primus motor bag Roskilde Festivalen, Leif Skov og tidligere bruger af Ungdomshuset, Martin Sundbøl.
Fonden vil først offentliggøre, hvem investorerne er, når huset er købt. Fonden tager nu kontakt til Faderhuset og afgiver sit købstilbud.
- Ungdomshuset har en klar berettigelse i København. Det var en fejlagtig beslutning og en bevidst provokation, at sælge huset. Nu vil vi forsøge at genoprette dialogen. Vi er nervøse for konsekvenserne af at nedlægge de mange alternative fristeder, som findes for unge. Der skal være plads til forskellighed, fastslår Lulla Forchhammer overfor Arbejderen.
I 2001 købte den dybt religiøse menighed Faderhuset, Ungdomshuset. Senere har både Københavns Byret og Østre Landsret afgjort, at Faderhuset kan smide de unge og alle deres aktiviteter som folkekøkken, musik, debat og kultur på gaden. De unge nægter at forlade huset og har anket til Højesteret.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. sep. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland