Miljøministeren må indrømme, at EU kan tvinge Danmark til at underlægge sig et nyt direktiv der truer mennesker, miljø og grundvand
Selv miljøminister Connie Hedegaard må indrømme, at EU truer miljøet.
I et notat, sendt til Folketingets Europaudvalg, skriver hun således om konsekvenserne af forslaget til nyt EU-direktiv:
'Danmark vil være tvungent til at godkende pesticider, som ikke vurderes at være sundhedsmæssigt, miljømæssigt og grundvandsmæssigt forsvarlige. Dette vil på sigt betyde, at Danmark kan blive tvungen til at opgive sin politik om at drikke urenset grundvand'
Om kort tid skal EU`s landbrugsministre tage stilling til forslaget fra kommissionen, som lægger op til, at farlige sprøjtegifte ikke længere skal godkendes i hvert enkelt land. I stedet skal en sprøjtegift, der er er tilladt i et land, automatisk også være tilladt i resten af EU.
Det betyder, at det enkelte EU-land ikke længere kan sige nej til bestemte sprøjtegifte. Det har Danmark ellers gjort flere gange - med henvisning til, at vi vil beskytte grundvandet, fordi vi bruger urenset grundvand til drikkevand. De andre EU-lande derimod tilsætter klor i deres drikkevand for at rense det, så de har ikke det samme forhold til deres grundvand som Danmark har.
- Regeringen er kritisk og erklærer sig klar til at gå imod det nuværende forslag, siger Enhedslistens Rune Lund. Han deltog da Folketingets Europaudvalg debatterede det nye forslag til EU-forordning.
- Problemet er, at miljøministeren samtidig lægger op til et kompromis: Hun vil nemlig ikke afvise en model, hvor Danmark skal overbevise EF-domstolen om, at en sprøjtegift er særlig giftig overfor danskerne, hvis vi vil have lov til at forbyde den. Problemet med den 'løsning' er, at domstolen vil argumentere med, at sprøjtegifte er en vare som danskerne ikke bliver mere syge end portugiserne og spanierne, siger Rune Lund til Arbejderen.
Folkebevægelsen mod EU opfordrer til dansk ulydighed, når Connie Hedegaard mødes med de andre miljøministre i EU.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278