Gymnasieelever over hele landet forbereder undervisningsboykot og massiv deltagelse i demonstrationerne 3. oktober
I dag gennemfører gymnasieelever i København en aktion mod nedskæringer på velfærden. Det tegner til at blive optakten til protester på mange af landets gymnasier.
Som så mange andre steder breder uroen sig også på gymnasierne. Der forberedes undervisningsboykot og andre protester på en række gymnasier rundt omkring i landet, fortæller formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Rosa Lund, til Arbejderen.
- Eleverne er utilfredse med velfærdsforliget og de besparelser der sker på velfærden både i kommunerne og på finansloven, siger Rosa Lund.
- Vi er trætte af, at der ikke bliver investeret i velfærden.
Gymnasieeleverne er aktive i initiativet Velfærd til Alle, som står bag protestdemonstrationerne i en række af landets største byer på tirsdag. Det bliver nogle store og markante demonstrationer med mange unge deltagere, forudser Rosa Lund.
- Gymnasieelever over hele landet bakker op om dagen, og mange steder snakker man om at nedlægge arbejdet den dag.
De konkrete aktiviteter blev diskuteret på et aktivistmøde i DGS i går aftes efter redaktionens deadline.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278