Det er det årelange faglige samarbejde mellem forskellige grupper af kommunalt ansatte, der gør Århus til noget særligt, siger aktiv lærer

Gennem flere uger har Århus stået på den anden ende. Smilets by er blevet til vredens by, og er i høj grad lokomotivet i den landsdækkende protest.
Men hvad er det, der gør Århus til noget særligt? Hvorfor står modstanden så stærkt i byen?
Arbejderen har stillet spørgsmålet til Miam Bech Nygaard, der har været faglig aktiv i mange år, og sidder i bestyrelsen for Århus Lærerforening. Og hun er ikke i tvivl:
- Dybest set kunne modstanden ligeså godt være startet i en hvilken som helst anden by, for det har ulmet længe, siger Miam Nygaard til Arbejderen.
- Den almindelige borger har fået nok af fraserne om, at det aldrig er gået bedre samtidig med, at alle oplever, hvordan velfærdssamfundet år for år bliver spoleret. Den almindelige borger ønsker et anstændigt velfærdssamfund. Det er det, modstanden er et udtryk for.
Til spørgsmålet om Århus`s rolle siger hun:
- Det specielle for Århus er det årelange faglige samarbejde indenfor hele det kommunale område.
- Vi har vidst i fagbevægelsen, at grænsen var nået, og har ved alle lejligheder både enkeltvis og samlet givet udtryk for vores bekymring over alle de advarselslamper, der har blinket samtidig. Men der har ikke været lydhørhed opad i systemet, forklarer Miam.
Ifølge hende har de offentlige ansatte det til fælles, at der er sket en brutalisering af deres arbejdsliv.
- Først og fremmest oplever vil alle, hvordan vores professionalisme dagligt udfordres ud over alle grænser. Uanset om du er ansat til at gøre rent, lave kontorarbejde, passe parkanlæg eller sørge for børn og ældre, vil du jo gerne gøre dit arbejde ordentlig, fastslår hun.
- Vi ved godt, hvad der skal til for at udføre et fagligt dygtigt arbejde. Og det kan vi ikke længere få lov til. Det giver stress.
Miam Bech Nygaard peger på et andet fælles træk for de kommunalt ansatte:
- Der er en stadig større kløft mellem de krav, som stilles centralt fra, og så den decentrale økonomi, som er til rådighed. Det hænger ikke sammen, vi skal bruge stadig flere ressourcer på at rapportere opad i systemet, siger hun.
- Der har aldrig været så megen central styring og kontrol som i dag, fortsætter Miam.
- Så da beskeden om de 410 millioners nedskæringer kom, var det bare dråben. Og det breder sig som en lavine.
- Det var dråben for de kommunalt ansatte, men det var også dråben for andre borgere. For ældre, for studerende, for brugere af Huset, for LO arbejderen, for de handicappede - besparelserne rammer dybt ned i hver enkelt familie.
Miam glæder sig over den fantastiske opbakning, der er i byen til modstandsbevægelsen:
- Det skyldes jo dybest set, at det er en rigtig sag. Hvis ikke det var en rigtig sag ville vi ikke se 200 kørestolsbrugere nede på Rådhuspladsen i en spontan demonstration. Så havde man ikke fået så positiv respons fra private arbejdspladser, fra de unge, fra brugerorganisationer som har trukket et fantastisk læs.
Folk er begyndt at tro mere på det, som de selv føler og det, som de snakker med naboen om, end på det, som Lars Løkke op Thor Pedersen står og siger på TV, vurderer hun.
- Det er i sig selv udtryk for et kæmpe skred i den folkelige bevidsthed. Det er en erfaring og en bevidsthed, som ikke kan viskes væk igen. Den vil stå tilbage og vil give os handlekraft, uanset hvad der sker videre frem.