15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

I strejke for løn og ordentlig behandling

I strejke for løn og ordentlig behandling

Onsdag, 04. oktober, 2006, 00:00:00

160 lagerarbejdere på VVS-firmaet AO`s lager i Albertslund er gået i strejke mod urimelig ledelsesstil, og for 20 kroner mere i timen

I går blokerede strejkende lagerarbejdere indkørslen til VVS-fgrossisten AO Johansens lager i Albertslund. De 160 ansatte på lageret gik fredag i strejke efter længere tids utilfredshed med ledelsesstilen. De kræver også 20 kroner mere i timen, delvis som kompensation for en bonusaftale, som ledelsen nægter at indgå.
De ansatte, organiseret i henholdsvis HK og Lager- Post- og Servicearbejdernes Forbund, LPSF, besluttede på et fællesmøde i går med stort flertal at fortsætte strejken.
- Folk er virkelig utilfredse. For eksempel har vi forhandlet om en bonusaftale i fem år, uden at det er blevet til noget. Og så finder kollegaerne også, at ledelsen foretager en utrolig forskelsbehandling. Nogle får ekstra fridage, andre får ikke noget.Det virker som om de bare vil så splid, fortæller tillidsmand John Jensen til Arbejderen.
Advarsler på grund af 'for meget' fravær gives efter samme recept, og tit helt uden om tillidsrepræsentanterne, fortæller John Jensen.Det har også skabt en del uro på arbejdspladsen, at personalechefen på det sidste møde i samarbejdsudvalget skulle have udtalt, at fravær på grund af barns første sygedag samt arbejdsskader betragtes som 'ulovligt fravær'.
Desuden nægter ledelsen at acceptere en aftale om fuld løn under sygdom, indgået mellem arbejdsgiverforeningen HTS-A og 3F`s Transportgruppe, skriver de strejkende i en udtalelse.
Blokaden i går blev etableret efter at ledelsen havde indkaldt ansatte fra AO`s servicecentre til at ekspedere ordrerne. De strejkende er indstillet på at gøre blokaden effektiv, oplyser en talsmand for de strejkende.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. okt. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:54

Indland