De nye københavnske jobcentre er underbemandede og sagsbehandlingen halter langt bagefter. De ansatte flygter fra de kaotiske tilstande

Siden oprettelsen af de nye jobcentre i Københavns Kommune i juni er det blevet næsten umuligt for kontanthjælpsmodtagerne at komme i igennem til en sagsbehandler på jobcentrene, hvor de sidder med en arbejdspukkel af enorme dimensioner:
Kun 55 procent af de lovpligtige samtaler er blevet gennemført. 2200 ansøgninger om førtidspension, knap 900 ansøgninger om revalidering og næsten 400 anmodninger om fleksjob ligger og venter på at at blive behandlet.
Det er heller ikke let at være socialrådgiver i København Kommune. Siden udflytningen til de nye jobcentre i juni har sagsbehandlerne måttet leve i et kaos af flyttekasser og ufærdige kontorer, i et enkelt jobcenter med håndværkere larmende omkring sig i månedsvis. En stor del af arbejdspuklen har sin oprindelse her.
- Tålmodigheden er ved at være opbrugt, siger Vinnie Eliasen, fællestillidsrepræsentant for de omkring 120 tilbageværende socialrådgivere i beskæftigelsesforvaltningen.
Ved udflytningen i juni var de 153. Alene i jobcenteret i Skelbækgade har 21 ud af 32 siden juli sagt op og forladt jobbet.
- Vores kollegaer stemmer med fødderne. De flygter fra jobbet. Der er megen opgivenhed, især hos dem, der har været med hele vejen og som har deres faglige stolthed, siger Vinnie Eliasen til Arbejderen.
Hun var i august med til et møde med den ansvarlige politiker på rådhuset, beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard. Her lovede borgmesteren, at arbejdsmiljøet ville være i orden inden udgangen af september.
- Men forholdene er stadigvæk vældig kaotiske, det har ikke ændret sig meget. Ledelsen har lavet en handlingsplan for hvordan situationen kan normaliseres, som udvalget (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, red.) har taget til efterretning. Ifølge planen skulle et være klaret til nytår. Men jeg kan simpelt hen ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre.
En af de store hurdler er de mange ubesatte arbejdspladser på jobcentrene. Og her spiller løn og arbejdsmiljø en væsentlig rolle, understreger Vinnie Eliasen.
- Der ligger et notat, som bekræfter at vi får væstentligt dårligere lønninger end i nabokommunerne. Når man kan få 2000 kroner mere om måneden som socialrådgiver i Frederiksberg Kommune, hvorfor så søge job her?
En justering af lønnen er i sidste ende et politisk spørgsmål, og Vinnie Jensen kan heller ikke se andet, end at situationen kræver et indgreb fra politisk hold.
- Det, at vi ikke får gennemført de lovpligtige kontaktforløb og opfølgningssamtaler, betyder manglende statsrefusion. til kommunen. Så hvis ikke politikerne på rådhuset griber ind, kan det være at staten gør det.