15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lagerarbejdere fik bonusaftale

Lagerarbejdere fik bonusaftale

Lørdag, 07. oktober, 2006, 00:00:00

Lagerarbejderne på VVS-grossisten AO Johansens centrallager i Albertslund kan se frem til små 1000 kroner mere om måneden i bonus efter knap en uges strejke

963 kroner mere om måneden i fast bonus. Det kan 160 ansatte på AO Johansens centrallager i Albertslund nu se frem til, som det foreløbige resultat efter en lille uges strejke.
- Det svarer til en forhøjelse af bonussen på godt 25 procent, til i alt 4660 om måneden. Men vel at mærke som fast bonus, hvor den før afhang af hvor mange syge- eller andre fraværsdage man havde, fortæller tillidsmand John Jensen til Arbejderen.
- Desuden vil der nu blive forhandlet om vores øvrige krav, blandt andet den forskelsbehandling vi udsættes for fra ledelsens side.
Lagerarbejderne har endnu ikke taget stilling til forhandlingsresultatet. Det vil først ske på mandag, hvor de tre skiftehold hver især skal stemme om resultatet. Men John Jensen er overbevist om, at det bliver et klart ja.
I konflikten deltog både medlemmer af Lager-, Post- og Servicearbejdernes Forbund (LPSF) og HK. Forløbet har skabt større sammenhold mellem de to grupper, siger John Jensen.
- Det er også min opfattelse, at det her har strammet opmærksomheden hos kontorpigerne om vigtigheden af at stå sammen. Mange har ikke været med i fagforeningen, men kun i en a-kasse. Det kan jo være det ændrer sig nu. Så alt i alt synes jeg, at vi har fået et godt resultat ud af det. Og jeg tror såmænd også at vores arbejdsgiver er meget lettet, vurderer John Jensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. okt. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:54

Indland