13 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fogh må uddele næse til Gade

Fogh må uddele næse til Gade

Tirsdag, 17. oktober, 2006, 00:00:00

Usandsynligt at Pentagons øverstansvarlige embedsmand for Nordeuropa har taget fejl, mener Frank Aaen

I morgen er statsministeren inviteret til samråd i Folketingets Udenrigsudvalg. Står det til Enhedslistens Frank Aaen kan han godt tage en næse med i lommen til forsvarsministeren. I samrådet skal statsministeren svare på to simple spørgsmål:
Vil han undersøge, hvad der er sagt til amerikanerne om de danske troppers fremtid i Irak?
Hvad vil han gøre for at sikre, at USA får en korrekt opfattelse af, hvad et flertal i Folketinget har vedtaget om dansk militærs tilstedeværelse i Irak?
Frank Aaen er netop vendt hjem fra en delegationsrejse i USA. Delegationen bestod af folketingspolitikere og de besøgte blandt andet Pentagon. Under en briefing om Irak-krigen, meddelte Pentagons øverste embedsmand for Nordeuropa, at den danske forsvarsminister har lovet, at de danske tropper i Irak bliver der lige så længe som USA`s tropper.
Siden har den danske forsvarsminister haft travlt med at benægte.
- Uanset striden om den præcise ordveksling ændrer det ikke ved, at topembedsmænd i Pentagon har den opfattelse. Det er et stort problem, at den danske forsvarsminister har været med til at give amerikanerne denne fejlagtige udlægning af, hvad der er vedtaget i Danmark. Jeg tror på den amerikanske embedsmand. Det er ikke alle og enhver, der får lov til at overvære et møde mellem den amerikanske og danske forsvarsminister, siger Frank Aaen til Arbejderen.
Under delegationens møde med USA blev Danmark flere gange kaldt for USA`s 'næreste allierede'. Denne ros fra amerikanske embedsfolk har ikke fået Frank Aaen til at tro mere på forsvarsministerens udlægning af mødet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. okt. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:54

Indland