Regeringens lovkatalog omsætter sommerens såkaldte velfærdsforlig til lov. Det gælder blandt andet stramninger i efterløn, pension og dagpengeret

I det lovkatalog, regeringen lagde frem samtidig med Folketingets åbning den 3. oktober, spiller gennemførelsen af den såkaldte velfærdsrefom en fremtrædende rolle.
Høringsfristen er allerede slut for et af de helt centrale lovforslag -det, der hæver efterlønsalderen til i første omgang 62 år, og pensionsalderen i første omgang 67 år. Det vil om kort tid blive fremsat i Folketinget af beskæftigelsesminister Claus Hjort frederiksen..
Lovforslaget fastlægger, at den gennemsnitlige tilbageværende levetid for en efterlønner/pensionist skal skrues tilbage til niveauet fra dengang efterlønnen blev gennemført i 1979 - og fastholdes der til evig tid: Fremtidens gennemsnitsdansker skal altid kun have 19,5 år til sit otium. Al forlængelse af levetiden skal ubeskåret tilfalde arbejdsmarkedet.
Ifølge økonom Henrik herløv Lund gør det den danske pensionslovgivning til verdens mest restriktive

Al levetid til arbejdet
I forbindelse med indgåelsen af den såkaldte velfærdsaftale forsøgte socialdemokratiske og radikale politikere at give indtryk af, at partierne bag forliget skulle være enige, før efterløns- og pensionsalder kunne hæves ud over de 62/67 år. De blev dog hurtigt sat på plads, og skulle der være en rest af tvivl tilbage, skærer lovforslaget den helt og holdent væk: Den automatiske stigning i efterløns- og pensionsalder er fuldautomatisk, og behøver ingen tryk på en knap.
Lovforslaget afskaffer også den forlængede dagpengeret for arbejdsløse over 55 år. Som erstatning herfor indføres en seniorjob-ordning, hvor kommunerne får pligt til at at skaffe et seniorjob til dem over 55 år, der har opbrugt deres fire års dagpengeret. Det er dog den ældre arbejdsløses eget ansvar at søge om et sådant seniorjob.

Jagt på arbejdsløse
Beskæftigelsesministeren har også et andet centralt lovforslag i støbeskeen i forbindelse med Velfærdsreformen. Det drejer sig om stramning af rådighedsreglerne og jobformidlings- og aktiveringsreglerne for arbejdsløse.
For eksempel vil arbejdsløse få pligt til hver uge at gå ind på www.jobnet.dk og bekræfte, at de er jobsøgende. De skal også 'rådighedsvurderes' hver tredje måned. Fremover skal alle arbejdsløse over 30 år i aktivering efter ni måneder, og alle dagpengemodtagere skal efter to og et halvt års ledighed fuldtidsaktiveres.
Lovforslaget foreligger endnu ikke i udkast, men ifølge lovkataloget vil det være klar til fremlæggelse i Folketinget i sidste halvdel af november.

Unge betaler også
Beskæftigelsesministeren er ikke alene om at udmønte Velfærdsreformen i lovparagraffer. Ministeren for Videnskab, teknologi og udvikling vil i februar komme medet lovforslag, som skal virkeliggøre en anden del af Velfærdsforliget: det med at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet.
Lovforslaget vil nedsætte den tid, den studerende har til rådighed til specialeskrivning, og straffe de universiteter økonomisk, der ikke sørger for at få deres studerende ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.
Undervisningministerens forslag om at afskaffe 10. klasse og erstatte den med brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne for såkaldt 'svage elever',. er modereret. Nu skal 10. klasse målrettes ''elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en uddannelse. Flasken 10. klasse - beholdes altså, men med nyt indhold, der minder meget om undervisningsministerens oprindelige forslag.

Terror i lovgivningen
Blandt de mange lovinitiativer fra justitsministeren er der en del, der griber ind i centrale menneskerettigheder, med henvisning til at det er nødvendigt for 'kampen mod terror':
* Ændring af loven om Det Centrale DNA-register, så der bliver udvidet adgang til at videre give oplysninger om mistænkte -men ikke nødvendigvis nogensinde sigtede eller dømte til udenlandske myndigheder.
* Lovændring, der muliggør Danmarks deltagelse i et udvidet Schengen-informationssystem.
*Lovforslag om politiets adgang til skanning af al telekommunikation i et helt byområde.
* Udvidet adgang til tv-overvågning>