Kun erhvervslivet får friere tøjler ved gennemførelsen af regeringens lovkatalog.
Regeringens lovkatalog omfatter mange andre lovinitiativer end dem, der har direkte forbindelse til Velfærdsreformen. Blandt de vigtigste er:
* Beskæftigelsesministeren: Ændring af lov om aktiv socialpolitik. Forslaget indeholder blandt andet ændringer der skal give 'større incitament til at arbejde'. Fremsættes i sidste halvdel af november.
* Indenrigs- og sundhedsministeren: Nedsættelse af behandlingsfristen efter det udvidede såkaldt frie sygehusvalg til én måned mod nu to. Ventes at føre til en voldsom tilgang af henviste patienter til privathospitalerne. Udkast har været i høring, lovforslag ventes i løbet af få uger.
* Miljøministeren: Lovforslag der skal bringe ændre lovreguleringen af opførelse af nye butikker og indkøbscentre 'i overensstemmelse med behovet for etablering af nye butikker og udviklingen af bymiljøet.'.
* Ministeren for Flygtninge, indvandrere og integration: Indførelse af en 'self-servicemodel, der betyder automatisk afvisning af anmodninger af familiesammenføring hvis ikke alle de nødvendige oplysninger foreligger sammen med ansøgningen. Lovforslag er fremsat
Indførelse af integrationseksamen og test i dansk og samfundsforhold. Lovforslag i sidste halvdel af november.
* Skatteministeren: Ændring af tonnageskatteloven, der vil nedsætte skatten i så høj grad, at Danmark ifølge næstformanden i Danmarks Rederiforening bliver 'skibsfartens nye Singapore'. Lovforslag i første halvdel af januar.
Ændringer i selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven med mere, med henblik på at 'forbedre rammevilkårene for erhvervslivet'.
* Socialministeren: Mere frit valg, blandt andet via oprettelse af private plejeboliger, betalt af de almene lejere gennem Landsbyggefonden. Desuden forberedes større lovændringer for den almene boligsektor.
Desuden er der en hel del lovændringer som følge af kommunalreformen.
* Undervisningsministeren: Ændring af folkeskoleloven, så børn starter i skolen fra seksårsalderen.
Mere kontrol med uddannelsessystemet via det nyoprettede Rådet for Evaluering og Kvalitetssikring i Folkeskole, der med et lovforslag nu skal give en styrende rolle.
Børnefamilieydelse skal fratages alle familier med 15-17-årige, der ikke enten er i job eller under uddannelse.
* Økonomi- og Erhvervsministeren: Gennemførelse af EU-direktiv, der ophæver en lang række barrierer for grænseoverskridende værdipapirhandel, samt ophævelse af reglerne om pengeoverførsler i hvidvaskloven, der i stedet erstattes af en EU-forordning. Lovforslag er fremsat.
Ændring af lov om sikkerhed til søs, så arbejdsgivernes ansvar for sikkerheden formindskes på samme måde som det er sket på landjorden. Lovforslag første halvdel af december.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278