Når landets 126 gymnasier til nytår bliver selvejende, er det med et millionunderskud i baglommen. Det risikerer at betyde flere i klasserne, advarer rektorerne

Landets gymnasier mangler mere end 130 millioner kroner - eller cirka et underskud på to til tre millioner kroner per gymnasium.
Det mener Gymnasieskolernes Rektorforening, der har regnet på, om gymnasierne får dækket de nye udgifter der opstår, når de til nytår bliver selvejende og overtager en række administrationstrationsopgaver fra amterne.
- De budgettal som vi har set, dækker ikke de merudgifter vi får, når vi bliver selvejende. Hvor skal vi tage pengene fra for at dække underskuddet? 90 procent af vores udgifter går til løn og timer til eleverne. Det er fastlagt via overenskomsterne og lovgivning, så her kan vi ikke spare. Så er vi derude, hvor vi skal spare på varmen eller sætte flere elever i klasserne eller låne i banken, siger formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, til Arbejderen.
Rektorforeningen bad for næsten tre uger siden undervisningsminister Bertel Haarder om en forklaring, men har intet hørt. Til gengæld udtaler ministeren til Politiken, at gymnasierne skal 'spise brød til'.
- De udgifter som amterne har afholdt til administration er blevet fordelt mellem de områder, der er overgået til staten og til kommunerne, siger Bertel Haarder.
- Det kan godt være ministeren er tryg. Men jeg vil se pengene først. Hvor er de? Er de en del af finansministerens milliardoverskud. Eller er de en del af regeringens globaliseringspulje? Det kan ikke være rigtigt, at vi skal til at søge puljer for at dække den daglige drift, mener Peter Kuhlman.
Han stiller sig uforstående overfor, regeringens budskab om at der kan spares penge, fordi den nye strukturreform åbner op for stordriftsfordele.
- Tværtimod mister vi stordriftsfordele. I dag har samtlige 126 gymnasier sammen med sygehusene indgået nogle gode aftaler inden for telefoni, internet og el. Den mulighed forsvinder, når vi splittes op i 126 forskellige enheder. Det vil betyde højere regninger og underskuddet vil blive endnu større, forudser Peter Kuhlman.