Handelsskolerne mangler 5000 kroner per elev om året, hvis de skal følge regeringens løfter om at sikre kvalitet i undervisningen

Forhandlingerne om regeringens globaliseringspulje er i fuld sving.
I år skal der fordeles to milliarder kroner - og der bliver rift om pengene blandt de udsultede uddannelser og erhvervslivet.
Universiteter, seminarier, gymnasier, handelsskoler og andre uddannelser krydser fingre i håb om at de får del i puljen. Selvom regeringen har sat sig som mål, at halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse og at kvaliteten skal være i top, afsætter finansloven ikke en krone til at forbedre undervisningen.
På landets handelsskoler håber man det bedste og frygter det værste. Organisationen af handelsskoleledere (HFI) har udarbejdet et notat om handelsskolernes økonomi: Der mangler årligt 5000 kroner per elev, hvis handelsskolerne skal leve op til de krav og politiske ambitioner, som undervisningsministeren har udstukket. Det svarer til, at der alene i år skal afsættes 100 millioner kroner alene til handelsskolerne.
- Det banker igennem i hverdagen, at vi ikke har penge nok. Vi har brug for flere til at sikre ordentlige klassestørrelser, gode undervisningsmaterialer og den nødvendige forberedelsestid. Kort sagt, alt dét der skal til for at leve op til regeringens løfter, siger Søren Hoppe Christensen, formand for Handelsskolernes Lærerforening, til Arbejderen.
På landets handelsskoler gruer ledere og lærere for hvad der sker, når de unge begynder at vælte ind i kølvandet på regeringens krav om at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.
- Jeg har ikke tiltro til, at vi får nogen penge fra puljen. Jeg vil i hvert fald se pengene, før jeg tror på det. Pengene fra globaliseringspuljen vil typisk være øremærkede. Hvis vi overhovedet får nogen penge, kan vi altså ikke selv bestemme over dem. De to milliarder kroner i puljen lyder af meget. Men vi kan ikke få svar på, om de vil blive udhulet af større ungdomsårgange og de flere unge, som skal have en ungdomsuddannelse. Hvis det er tilfældet, er der pludselig ikke mange penge at gøre godt med, konstaterer Søren Hoppe Christensen.
Regeringens foreløbige udspil omkring globaliseringspuljen levner ikke mange penge til hverken universiteter, seminarier, gymnasier eller handelsskoler: Der skal bruges én milliard til forskning, 500 millioner til innovation og iværksætteri, 308 millioner til erhvervsskolerne og 200 millioner til efter- og videreuddannelse.
- Nu må Bertel Haarder vise karakter og stå ved sine tidligere udtalelser. Der er akut brug for flere penge på handelsskolerne, fastslår Anders Friis-Hansen fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.