Underbetalingen øges og aftalesystemet kommer under pres, når de nordiske landes overgangsordninger ved østudvidelsen udfases i 2009, vurderer forskere

De to år, der er gået siden EU`s udvidelse mod øst, har i de nordiske lande ført til konkurrenceforvridning, løndumping og 'uordentlige forhold' på dele af arbejdsmarkedet og markedet for tjenesteydelser. Vi har også oplevet stigende tegn på illegal beskæftigelse af arbejdskraft fra de nye EU-lande, også kaldet EU-8.
Det konkluderer de to norske forskere Jon Erik Dølvik og Line Eldring i en ny rapport, udgivet af Nordisk Råd. Forskerne har også kigget fremad, og set på hvad vi kan forvente, når de nuværende overgangsordninger - i Danmark den såkaldte Østaftale - ophæves om få år.
'Ved udfasningen af overgangsordningerne udvides virksomhedernes legale muligheder for at beskæftige arbejdstagere fra EU-8 til en lavere løn end den, der gælder for det normale arbejdsmarked,' skriver forskerne i deres rapport.

Papir og virkelighed
Overgangsordningerne er forskellige fra land til land, men fælles for dem er, at de stiller de hjemlige arbejdsgivere overfor krav om løn efter overenskomsten og overholdelse af arbejdsmarkedslovgivningen for de ansatte, de henter i de nye EU-lande.
Men det er på papiret - noget helt andet er virkeligheden.
I lande med 'gang i hjulene' som Norge og Danmark, har den østeuropæiske arbejdskraft bidraget til at mindske lønpresset. Meget tyder på, at østarbejdernes rolle som mobil arbejdskraftreserve i en højkonjunktur 'har givet en del virksomheder øget fleksibilitet både når det gælder arbejdstid og lønomkostninger,' som forskerne diplomatisk udtrykker det.
Både i Danmark og i Norge har lønstigningerne under den nuværende højkonjunktur da også været historisk lave.

Et race mod bunden
Brugen af østeuropæisk arbejdskraft koncentrerer sig i bestemte brancher, og er i nogle af dem så omfattende, at den kan overstige en 'kritisk masse', der sætter den nordiske arbejdsmarkedsmodel under pres, advarer forskerne. Det gælder for eksempel byggebranchen.
'Dersom øget udbud af billige underentreprenører og arbejdstagere fører til et skift i konkurrencevilkårene i en branche, kan det bidrage til ændringer i virksomhedernes arbejdskraft-strategier og føre til mere outsourcing, øget andel af atypiske tilknytningsformer og stærkere skel mellem kerne- og periferi-arbejdskraft, det vil sige et mere segmenteret (opdelt, red.) indenlandsk arbejdsmarked,' skriver forskerne.
De har da også i en tidligere rapport fra 2005 advaret imod et sådant 'race mod bunden'. De peger på erfaringerne fra blandt andet New Zealand, og Storbritannien, hvor en 'tilstrækkelig kritisk masse af uorganiserede virksomheder' brugte uorganiseret, lavtlønnet arbejdskraft til at dumpe priserne i en sådan grad, at de andre virksomheder følte sig presset til at følge med. I løbet af et tiår blev overenskomstdækningen i Storbritanien mere end halveret, påpeger forskerne.
En lignende udvikling er allerede på vej i Norden: der er ved at vokse et nyt lag virksomheder frem, som konkurrerer på ensidig rekruttering af arbejdskraft fra de nye EU-lande og lav løn, forklarer forskerne.

Fælles diskriminering
Selv om rapporten peger på store vanskeligheder med at opfylde overgangsordningernes krav til ordnede arbejdsforhold, er det for intet at regne med hvad der sker når overgangsordningerne ophæves.
Ved udfasningen af overgangsordningerne vil i alle tilfælde kravet om nationale lønvilkår falde bort, Og det kan betyde et 'race mod bunden,' slår de to forskere fast.
Så hjælper det fedt, at der ifølge lovgivningen ikke må diskrimineres på lønnen.
'Hvis alle tjener lige lidt, diskrimineres for så vidt ingen, men arbejdsmarkedseffekterne i de aktuelle brancher kan alligevel blive mærkbare,' hedder det i rapporten.

Udstationering
Ifølge rapporten har indvandringen af arbejdskraft fra de nye EU-lande til de nordiske EU-lande været omkring dobbelt så stor som forventet før udvidelsen. Der er udstedt omkring 75.000 førstegangs-opholdstilladelser og 30.000 fornyede opholdstilladelser i de sidste tOg det tal omfatter endda kun de tilfælde, hvor det er arbejdsgivere i de nordiske lande, der direkte har ansat østeuropæerne. Et ukendt antal er udstationeret af virksomheder i hjemlandet.
Forskerne bag rapporten vurderer, at dette tal er cirka lige så stort som antallet af individuelle østarbejdere: Et sted mellem 20.000 og 50.000. Den store variation i tallet skyldes ikke kun vanskelighederne med at opgøre antallet af østarbejdere, men også, at der er stor udskiftning.
Andelen af udstationerede arbejdere synes størst i de lande, hvor overgangsordningerne sikrer størst kontrol med de individuelt ansatte østarbejdere, som for eksempel Finland. Udstationerede arbejdere er nemlig ikke omfattet af overgangsordningerne.
Begrænsningerne i kontrollen med udstationerede arbejdere fra de nye østland betyder også, at der foregår en del 'fiktiv udstationering', påpeger rapporten. Det der reelt foregår, er formidling af østeuropæisk arbejdskraft til nordiske arbejdsgivere, men kamufleret som 'udstationering', hvormed arbejdsgiveren omgår kravet om overenskomstmæssig løn.

Pres på Aftalemodel
EU`s udstationeringsdirektiv giver ganske vist fagbevægelsen ret til at at tage kampskridt for at få overenskomst. Men det kræver, at fagforeningerne har tjek på hvor der bliver anvendt udstationeret arbejdskraft, og her sætter EU- grænser for kontrollen, påpeger rapporten.
Et notat fra det danske Beskæftigelsesministerium konkluderer, at man kun kan registrere i det omfang, det er nødvendigt på grund af at sikre overholdelse af lovgivning. Derfor er det ikke muligt at få oplysninger om antallet af ansatte, endsige personlige oplysninger.
'Ud fra dagens EU-regler kan det altså se ud som om man kun vil kunne oprette registreringsordninger for at kontrollere lønforhold blandt udstationerede og udenlandske arbejdstagere, hvis værtslandet har lovfæstede eller almentgjorte bestemmelser om løn,' fastslår rapporten.
Det stiller den danske fagbevægelse overfor et svært valg: Skal man holde fast i, den danske aftalemodel - og leve med et 'gråt' og ukontrolleret arbejdsmarked, hvor fagbevægelsen skal påtage sig den enorme opgave at lege 'lønpoliti' uden beføjelser. Eller skal gå efter en lovreguleret mindsteløn efter EU-modellen, så man ad den vej kan få EU`s accept af at indføre kontrolforanstaltninger i loven?
Jon Erik Dølvik og Line Eldring undlader klogeligt at svare direkte på dette spørgsmål. Men slår dog fast, at hvis fagbevægelsen med disse odds ikke kan sikre effektiv overenskomstdækning i de brancher, som beskæftiger østarbejdere, så er det i dag vanskeligt at se, hvordan den nordiske model kan overleve presset, når overgangsordningerne er afskaffet, 'uden at vurdere udviklingen af nye og mere effektive mindstelønssystemer i de aktuelle brancher, som sandsynligvis vil forudsætte et samspil mellem lov- og aftaleregulering.'

Download: Rapporten 'Det nordiske arbeidsmarked to år etter EU-utvidelsen', Jon Erik Dølvik og Line Eldring, Fafo