Folketinget har førstebehandlet EU-afgørelse: Danskeres spyt, blod, hår og andet DNA skal kunne sendes til andre EU-lande med helt andre rets-garantier

DNA-oplysninger, som dit spyt, hår og blod skal frit kunne flyde over EU-grænserne. Onsdag gav et snævert flertal i Folketinget foreløbigt grønt lys for, at EU-landene skal kunne udveksle DNA-oplysninger om mistænkte borgere.
Det skete dog ikke uden sværdslag. De Radikale og Socialdemokraterne fik pludselig kolde fødder. Begge partier stemte ellers i Europaudvalget for, at EU får adgang til DNA-oplysninger om danske borgere.
Men i debatten i folketingssalen, blev de to partier i tvivl om, hvor vidt det er de forholdsvis skrappe danske regler om sletning, der gælder - eller om det er lovgivningen i det EU-land, der skal modtage oplysningerne, der skal gælde.
Kravet om at udveksle DNA over grænserne er fastlagt i en rammeafgørelse fra EU.
Det er Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, rystet over.
- Det er et væsentligt problem, at Folketinget først får debatten når EU`s rammeafgørelse er taget, siger hun.
- I stedet for at undersøge hvert enkelt lands retstilstand, mener EU at DNA-udveksling blot skal 'bygge på tillid' mellem medlemslandene. Men det er altså alvorligt at sætte folk i fængsel. Derfor skal der være styr på retssikkerheden, hvis man vil udveksle DNA over grænserne, fastslår Line Barfod overfor Arbejderen.
I 2004 var der registreret 2500 danskere i politiets DNA-register.
Justitsministeren har fået udvidet DNA-registret så det nu omfatter samme personkreds som Fingeraftryksregistret gør i dag. I dag omfatter DNA-registret altså også mistænkte for helt almindelige former for kriminalitet, som eksempelvis tyveri og indbrud. Cirka 250.000 danskere er registreret i politiets fingeraftryksregister.
En undersøgelse af brugen af DNA-registret i Danmark viser, at cirka en tredjedel bliver frifundet for den forbrydelse, de var sigtet for.