13 procent færre tager en arbejdsmarkedsuddannelse end for et år siden. Faldet er størst i industrien
Det ser sløjt ud med regeringens ambitioner om at bringe Danmark i verdensklasse på uddannelsesområdet.
Tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af elevuger på Arbejdsmarkedsuddannelserne i andet kvartal 2006 var på 102.059 mod 117.907 i andet kvartal 2005. Det svarer til et samlet fald i antallet af elevuger på 13 procent.
- Nedgangen er bekymrende, siger Poul Christensen, konsulent i 3F`s uddannelsespolitiske sekretariat.
Brugen af efteruddannelse varierer meget fra branche til branche. Alene på industriens området er der tale om et fald på 26 procent, eller et fald på 3.238 elevuger i den ovennævnte periode.
Det får Poul Christensen til at advare arbejdsgiverne om at drosle ned på eller helt droppe efteruddannelse, selv om der er travlt og dårlig tid til kurser.
- Virksomhederne skal tænke sig godt om og lade være med at droppe efteruddannelse. De skal holde fast i uddannelsesplanerne. Ellers risikerer de at halte bagud, og det rammer dem i nakken på et tidspunkt. Det vil blandt andet gå ud over konkurrenceevnen på lidt længere sigt, fastslår Poul Christensen overfor 3F Fagbladet.
Forbundet mener, at efteruddannelse vil blive endnu mindre attraktivt, hvis regeringen gør alvor af planerne om øget brugerbetaling.
Mens ansatte i produktions- og fremstillingsvirksomheder har vanskeligt ved at blive efteruddannet, melder blandt andre Danske Konferencecentre om fulde huse.
Direktør Leif Christiansen oplyser til Arbejderen, at de 68 tilsluttede centre, hvoraf hovedparten er hoteller, herregårde og slotte, alene stiller de fysiske rammer og faciliteter til rådighed. Det konkrete indhold bestemmer de virksomheder, der sender ansatte på kurser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278