Forbrugerrådet kræver, at Energitilsynet går hele kraftvarmebranchen igennem efter afsløringer af, at ti værker har opkræver for mange penge
90 millioner kroner - eller cirka 1300 kroner per varmekunde - er ulovligt blevet opkrævet af foreløbig ti kraftvarmeværker. Nu har Energitilsynet netop meddelt kraftvarmeværkerne, at pengene skal betales tilbage til varmekunderne.
Afgørelsen vækker glæde hos Forbrugerrådet:
- Et kraftvarmeværk skal jo hvile i sig selv. Det skal ikke samle et større og større overskud. Hvis der er penge til overs, så skal de tilbage i forbrugernes lommer og altså bruges til at holde varmeprisen nede, fastslår Sonny Kristoffersen, energipolitisk medarbejder i Forbrugerrådet overfor Arbejderen.
Varmen opkræves på forhånd. Hvis et varmeværk opkræver for meget aconto-varme et år, skal det modregnes i kundepriserne året efter. Fjernvarmeværkernes priser må kun gå til dækning af omkostninger. Ifølge loven må et kraftvarmeværk kun lægge penge til side, hvis de skal bruges til konkrete investeringer, som anmeldes til Energitilsynet.
Stikprøven blandt de 26 kommunale og private kraftvarmeværker afslørede ulovlige opkrævninger: Nogle af kraftvarmeværkerne har sparet op til nyinvesteringer uden at melde det til Energitilsynet. Andre har sparet op, selv om de ikke havde planer for nyinvesteringer.
- Jeg vil godt sætte et stort spørgsmålstegn ved, om det her er en enlig svale. Energitilsynet er nødt til at gå hele branchen igennem igen. Næsten halvdelen (10) af alle 26 fjernvarmeværker i stikprøvekontrollen blev grebet i ulovlig opsparing og skal nu betale penge tilbage til forbrugerne. Hvorfor skulle det kun være ti selskaber, som ikke har orden i tingene, spørger Sonny Kristoffersen.
Hos fjernvarmeværkernes forening Dansk Fjernvarme tager man Energitilsynets afgørelse til efterretning.
- Loven er ikke blevet overholdt, og det skal rettes. Heldigvis kan forbrugerne glæde sig over, at vi fjernvarmesystemet er enten offentligt eller forbrugerejet. Vores hvile-i-sig-selv-system sikrer, at vi fortsat har pengene liggende. De er ikke røget i lommerne på aktionærer, sådan som det var sket i et kommercialiseret selskab, siger Jørgen Jørgensen, direktør i Dansk Fjernvarme til Arbejderen.
Energitilsynet har besluttet, at man i løbet af 2007 vil kigge resten af fjernvarmeværkerne efter i sømmene. Der findes cirka 500 større og mindre fjernvarmeværker fordelt over hele landet. Af disse er 55 offentlige (der står for 62 procent af fjernvarmeleverancen) og resten private. Værkerne forsyner over 1,5 millioner boliger med fjernvarme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278