Regeringens krav om, at universiteterne skal hente flere og flere af deres ind-tægter ved at tage patent på forskning, har fore-løbigt givet et underskud på 14,7 millioner kr

Regeringens beslutning om at landets universiteter skal drives på markedsvilkår koster dyrt.
Foreløbig har regeringens krav om, at universiteterne skal hente flere og flere af deres indtægter ved at tage patent på forskning, haft den stik modsatte effekt: Det har nemlig kostet universiteterne 14,7 millioner, viser Forskningsstyrelsens oversigt 'Kommercialisering af forskningsresultater'.
- Markedsføring og patenter er udtryk for, at regeringens 'Fra tanke til faktura' politik banker igennem ude på universiteterne. Via udviklingskontrakter har regeringen bundet universiteternes økonomi op på at, at de tager patenter og markedsfører deres viden, forklarer Leif Søndergaard.
Han er faglig konsulent i DM - fagforening for højtuddannede.
Regeringen kræver, at universiteterne opretter en slags 'markedsførings-kontorer', som skal indberette opfindelser, optage patenter på viden, metoder og opfindelser, sælge patenter og licenser. Til det formål har universiteterne ansat 26 fuldtidsansatte.
Alt i alt har universiteterne brugt 19 millioner kroner på at markedsføre deres viden. Men der er kun kommet 4,2 millioner kroner i kassen i form af indtægter fra patenter.
Altså har regeringens foreløbige plan for at gøre universiterne mere markedsorienteret, kostet landets universiteter næsten 15 millioner kroner, oplyser ForskerForum.
Den statslige Forskningsstyrelse har ellers kaldt kommercialiseringen af universiteterne - med 57 solgte patenter i 2005 - for et regulært gennembrud.
Men styrelsen fortier underskuddet og fokuserer på de to eneste forskningscentre, der fik overskud på patenter, nemlig Seruminstituttet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Halvdelen af de solgte patenter kommer fra DTU.
- Jeg synes man skal lade virksomheder om det rent kommercielle og lade universiteter være forskningsinstitutioner, siger Leif Søndergaad.
- Regeringen stiller store krav til universiteterne om at de skal lave penge på deres forskning. Den slags kræver markedsføring og en masse administration på at skrive patentansøgninger og vurdere om forskernes resultater egner sig til markedet. Det er dybt bekymrende, at universiteterne er tvunget til at bruge millioner af deres grundmidler til markedsføring og patentering i en tid, hvor universiteterne mangler penge, fastslår han overfor Arbejderen.