For første gang ligger der nu en grundig rapport som dokumenterer, at familier på starthjælp hutler sig igennem med tilbudsvarer og container-rodning

'Jeg mangler alt. Nu har jeg været i Danmark i fire år, og jeg mangler alt. Jeg har ikke noget ordentligt tøj at tage på. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte!'.
'Den 20. hver måned har vi ikke nogen penge tilbage, simpelthen!'.
'Helt ærligt, nogen gange går vi til affaldssteder og leder efter tingene. For nylig fandt vi en Playstation, som var gået i stykker, i en container. Nu virker den!'.
Sådan fortæller en mor til fire børn, en far til tre børn og en far til fire børn.
Alle lever de et liv på starthjælp.
Nu har Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) kortlagt deres dagligdag og levevilkår på den særligt lave sociale ydelse, starthjælp.
140 flygtninge og indvandrere på starthjælp og en lang række socialrådgivere i 19 kommuner er blevet interviewet af CASA, som har udgivet en rapport. Det er første gang, at der er lavet en så grundig gennemgang af starthjælpens konsekvenser for dem, som hver dag er tvunget til at vende hver en 25-øre.

Hurtigt sidst på måneden
Det bliver hurtigt sidst på måneden for de familier, enlige og par, der lever på starthjælp.
Mennesker på starthjælp må leve af mindst 35 procent mindre end folk på kontanthjælp, fastslår CASA. Afhængigt af om der er tale om en enlig, et par eller en familie med et eller flere børn.
I kroner og ører får en enlig starthjælpsmodtager 5.638 kroner - mens en enlig på kontanthjælp får 8.749. Når huslejen er trukket fra, har en enlig på starthjælp uden børn i gennemsnit 2.382 kroner til rådighed at leve for.
Et par med to børn har i gennemsnit 8.561 kroner at leve for. Disse penge skal række til alt fra licens, mad, tøj, medicin, forsikringer, telefon, transport og alverdens andre udgifter.
- Vi har alt for lidt. Og vi skal passe meget på, når vi skal købe ind. Vi køber kun på tilbud! vi skal kigge meget på prisen, og ind imellem kan vi ikke købe noget. Så må vi vente på tilbuddet. Og så køber vi tøj i genbrugsbutikker, fortæller en mor til to.
Familierne forsøger at finde på alternative overlevelsesstrategier - som eksempelvis konstant at jagte tilbudsvarer og købe vintertøj på udsalg om sommeren.
Men den slags krumspring er ikke nok til at holde skindet på næsten. Mange er nødt til at optage lån i banken eller hos familie og venner for at få hverdagen til at hænge sammen. Men lånene skal også betales tilbage på et tidspunkt, og så har de endnu mindre tilbage at leve for.
- Jeg blev faktisk selv overrasket over, hvor lille deres rådighedsbeløb er, lyder det fra den erfarne CASA-konsulent, Henning Hansen.
Integrationsministeren skal inden længe forholde sig til CASA-rapporten. Hun skal blandt andet svare på, om hun mener at starthjælpen er et rimeligt leveniveau for de berørte - samt hvor lang tid hun mener det er rimeligt, at mennesker skal leve på starthjælpsniveau.

Sat under administration
Når budgettet ikke engang dækker dagligdags nødvendigheder som sund kost, hvordan skal der så blive råd til eksempelvis medicin og transport?
Svaret er, at det er der ikke råd til. Derfor har 80 procent af familierne modtaget hjælp til enkeltydelser fra socialkontoret indenfor det sidste år. 90 procent af enkeltydelserne var under 50.000 kroner og 30 procent var under 5.000 kroner.
Pengene blev først og fremmest givet til medicin, tandbehandling, fysioterapeut og psykologbehandling. Over halvdelen - 54 procent - lider af problemer med helbreddet. Heraf er langt størstedelen - 70 procent - psykiske problemer.
- Faktisk er der god grund til at frygte, at starthjælpen i visse tilfælde er med til at fastholde familierne i psykisk sygdom eller ligefrem er med til at gøre dem syge. Det er meget stressende konstant at skulle leve med underskud og dårlig økonomi, fastslår Henning Hansen.
Ud over fattigdommen sætter starthjælpen dybe spor i de voksnes evne til at være selvstændige mennesker, der tager sig af deres familie.
- Flere sagsbehandlere fortæller, at flygtningene hele tiden spørger om lov. De bliver langsomt men sikkert afvænnet fra at tage beslutninger over deres eget liv. Simpelthen fordi de ikke har nogle midler at disponere over. De mister retten til at disponere og vælge i eget liv. De mister deres beslutningskompetencen. Det er meget alvorligt, advarer Henning Hansen.

Udstødt
Fattigdommen betyder ikke kun materielle afsavn: Starthjælpsmodtagerne og deres børn må også se sig isoleret socialt. Især børnene lider under fattigdommen. De er ikke en del af fællesskabet i skolen og fritiden, fordi der ikke er råd til eksempelvis skole- og klubrejser.
Andre har ikke engang råd til at betale for skolefotos.
- Der var for nylig en fotograf på skolen, og så skulle de betale for en pakke billeder. Jeg kunne ikke betale den lille pakke, så jeg bestilte kun gruppebilledet, beretter en mor til to.
Børnene føler sig anderledes, fordi de ikke har cykler og mobiltelefoner, som andre børn. Nogle bliver drillet, fordi de er nødt til at gå i genbrugstøj. Andre har svært ved at invitere deres klassekammerater hjem, fordi de skammer sig over, at de ikke har det samme legetøj.
Når børnene stiller spørgsmål, har de voksne svært ved at forklare, hvorfor de ikke har de samme ting som de andre børn. Det bliver ikke bedre af, at børnefødselsdagen ofte spares væk.
De voksne ser det især som et problem, at de ikke har råd til at se deres venner i nabobyen, fordi der ikke er råd til buskort. Der er heller ikke råd til at holde kontakten ved lige via telefonen.

Fattigdom giver ikke arbejde
Trods den massive fattigdom, som starthjælpen fører med sig, fastholder regeringen alligevel den lave starthjælp. Det er nemlig for flygtningenes og indvandrernes eget bedste. Den lave starthjælp og livet på et eksistensminimum skal motivere dem til at få et arbejde.
Men starthjælpen har den stik modsatte effekt, advarer CASA.
- Deres kræfter går til overhovedet at få hverdagen til at hænge sammen.De føler sig som andenrangs-mennesker. De føler sig diskrimineret og uretfærdigt behandlet. De får ikke det nødvendige overskud, som det krævet at være aktiv jobsøgende.
Der opstår hurtigt en ond cirkel, uddyber Henning Hansen:
- Den lave ydelser betyder, at de ikke har råd til transport, sportskontingenter og så videre. Altsammen er med til at forhindre, at de bliver integreret. Og så opbygger de ikke det nødvendige netværk af kontakter, der kan sikre dem et job. Det er en ond cirkel, som ikke får dem i arbejde men fastholder dem på starthjælp.
CASA-rapporten fører nu til, at integrationsministeren skal dokumentere sin påstand om, at starthjælpen fører til at flere kommer i job, end hvis de var på kontanthjælp.
Til indledning på debatten, lader vi en af de starthjælpsramte få det sidste ord:
- Du tænker ikke på andet. Du har ikke nogen penge, og du kan ikke gå nogen steder hen. Jeg kan ikke leve på starthjælp. Men hvis jeg havde almindelige løn eller almindelig kontanthjælp, kunne jeg bygge mig selv op, lyder bønnen fra en far til et barn.

Læs hele rapporten på www.casa-analyse.dk

'For mig er det som et fængsel her. Det er ikke et liv, vel? Det betyder, at de giver dig en lille smule penge. Og du dør ikke. De ved godt, jeg er dygtig; vi vil forsøge at klare os. Jeg er ikke en teenagemand, og jeg vil forsøge at bruge hver en øre til et godt formål. Men hvor længe kan vi holde det ud?'
(Far til to børn)

'Mad! mad og tøj! Det er igen det der - at det værste, det er mad, ikke? Vi har jo børn.'
(Far til to børn)

'En gang imellem glemmer vi os selv. Så køber vi ikke vintertøj til os selv, fordi det er vigtigt for os, at børnene har tøj og sko.'
(Mor til to børn)

'Vi tigger ikke ret meget. Det rører en, hvis man skal til kommunen og bede om noget! For eksempel har jeg betalt medicin for 100 kroner og så betalte vi selv.'
(Mor til to børn)

'De (børnene, red.) har ikke cykler! Det ville vi meget gerne have! Kommunen kender godt vores behov, men vi er trætte af hele tiden at henvende os til kommunen. De sender os penge, så de ved godt, hvad vi har.'
(Far til seks børn)