09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

På starthjælp hele livet

På starthjælp hele livet

Onsdag, 08. november, 2006, 00:00:00

Dansk Folkeparti og regeringen er i fuld sving med at lægge sidste hånd på et lovforslag, der risikerer at fastholde familier på starthjælp hele livet

- Vi risikerer, at der opstår en ny underklasse, som ikke bliver integreret i vores samfund, som lever i et parallelsamfund og som risikerer at blive tvunget ud i kriminalitet.
Sådan lyder advarslen fra CASA-forskeren Henning Hansen, der har været med til at skrive den 90 sider lange dokumentation af levevilkårene for familier, par og enlige på starthjælp.
- På kort tid kan en familie godt hutle sig igennem livet på starthjælp. Det betyder meget, at der findes en tidshorisont. Der skal være en slags deadline, så folk kan se en ende på livet på starthjælp i dyb fattigdom. Det gør folk syge, hvis de bliver fastholdt i fattigdom på ubestemt tid uden udsigt til at deres liv kan ændres. Det er jo utroligt stressende.
I en aftale aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti bliver det slået fast, at 'Nytilkomne indvandrere og flygtninges adgang til kontanthjælp frem for starthjælp fremover også kræver ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 1/2 år, ud over det nuværende krav om ophold de sidste 7 ud af 8 år'. Aftalen skal danne grundlag for en ny lov, som regeringen vil fremsætte i dette folketingsår.
Hvis det bliver ført ud i livet, får starthjælpen en helt ny karakter, advarer CASA-forskeren.
- Det vil betyde, at mange familier har udsigt til aldrig at komme af med starthjælpen, fordi de ikke vil være i stand til at få et fuldtidsarbejde. Enten fordi de har det dårligt psykisk og fysisk, eller fordi det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet for denne gruppe. Derfor vil starthjælpen reelt få karakter af at være en varig ydelse. Og så må politikerne for alvor tænke over, om starthjælpen ligger på et acceptabelt niveau, siger Henning Hansen til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. nov. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:54

Indland