Nu melder også eleverne sig på banen. Sammen med lærerne sætter de en streg i skolegården: Ikke flere nedskæringer på gymnasierne

Kampen om den økonomiske fremtid for landets gymnasier fortsætter. På mindst 14 gymnasier over hele landet blokerede elever i går deres skole. Og protesterne stopper ikke foreløbig: Eleverne på 11 gymnasier har allerede besluttet, at de blokerer på mandag. Samme dag holder Frederiksberg Gymnasium stormøde. Folketingets uddannelsesordførere er inviteret.
På mindst tre gymnasier gik lærerne i går til faglige møder.
Den 21. november indkalder Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) til landsdækkende aktionsdag. I foreløbig København, Århus og Odense vil der være demonstrationer mod besparelser og brugerbetaling og med krav om højst 28 elever i klasserne.
Undervisningsminister, Bertel Haarder, afviser pure de aktionerende:
- Regeringen har både taget højde for stigende elevtal og administration, så vi overholder aftalen om udgiftsneutralitet. Og jeg er sikker på, at når Gymnasieskolernes Lærerforening får sat sig ind i tallene, så vil de se, at jeg har ret, siger Bertel Haarder til Danmarks Radio.
Men gymnasierne fastholder, at de må undvære 350 millioner kroner til næste år.
- Skolerne er blevet sorteper i spillet om hvorvidt de midler, amterne hidtil har brugt centralt på administration, nu skal lægges ud på skolerne i forbindelse med overgangen til selveje. Hertil kommer, at regeringen ikke har tænkt sig, at finansiere de forventede 4000 ekstra elever næste år med dét en gymnasieelev faktisk koster om året, nemlig 74.000 kroner, men derimod kun med 49.000 kroner. Det betyder 100.000 færre kroner i gymnasiernes kasse, fastslår Lotte Hornholdt overfor Arbejderen. Hun er konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
Amterne har hidtil haft cirka 200 fuldtidsansatte til at stå for administrationen af gymnasierne. De ansattes lønudgifter er det eneste, som regeringen har sat af til de nye administrative opgaver som gymnasierne får, når de til nytår bliver selvejende. Der er ikke afsat penge til driftsudgifter som forsikringer, licenser til computerprogrammer, revision, inventar, husleje, varme, lys. Alt i alt kommer der ifølge GL til at mangle cirka 55 millioner kroner i forhold til i dag.
Endelig bruger undervisningsministeren et forkert beregningsgrundlag, mener GL. Han anvender 2005-tal, når han skal beregne gymnasiernes fremtidige økonomi. Men gymnasieaftalen blev indgået i 2003.
- Regeringen lovede dengang, at udgifterne per elev ikke må falde, når gymnasierne bliver selvejende. Tager man udgangspunkt i, at udgifterne per elev i 2003 ikke må falde og sammenligner med undervisningsministerens tal, som bygger på 2005, så kommer der til at mangle 118 millioner kroner, konstaterer Lotte Hornholdt.