Mine medlemmer har den opfattelse, at de i forvejen betaler så rigelig til uddannelse, siger Bjarne Sørensen, formand for Metal i Horsens

Et af de forbund, hvor bølgerne går højt om indførelsen af en såkaldt uddannelsesfond i overenskomsterne, er Dansk Metal.
Bjarne Sørensen, der er formand for Metal i Horsens, er ikke i tvivl om sin holdning:
- Helt principielt, mener jeg at uddannelse og videreuddannelse er et samfundsanliggende. Det skal ikke privatiseres. Og det er i realiteten det, som de er i gang med nu. Det er jeg lodret imod, siger Bjarne Sørensen til Arbejderen.
Han ser to grunde til, at LO-toppen vil rejse krav om en uddannelsesfond.
- Dels har de ikke ret meget andet at byde på. Det, som virkelig interesserer folk, nemlig lønnen, vil de jo ikke gå i brechen for.
- Men dertil kommer, at LO-toppen i den grad har bundet sig op på dets nære samarbejde med regeringen, og den loyalitet vejer åbenbart tungere end medlemmernes krav, vurderer Bjarne Sørensen.
Thorkild Jensen, der er formand for Dansk Metal, er et af de LO-repræsentanter, der har siddet med i VC-regeringens globaliseringsråd, og har nære forbindelser til en række af Fogh-regeringens ministre. Han er en energisk fortaler for uddannelsesfonden.
- Når Thorkild Jensen underholder omkring det her spørgsmål i Metalforbundet, vil han ikke indrømme, at hele ideen er, at arbejderne selv skal spare op til deres egen efteruddannelse. For det er jo ikke populær snak, fortæller Bjarne Sørensen.
- I stedet får vi serveret en omgang pølsesnak om, at 'det er ikke lønmodtagerne, der skal betale. Det er arbejdsgiverne, der skal betale'. Men det er velkendt, at hvis arbejdsgiverne skal betale mere, så snupper de det bare fra lønnen. Sådan har det alle dage virket.
Bjarne Sørensen slår for en sikkerheds skyld fast, at uddannelse er helt afgørende:
- Mine medlemmer interesserer sig meget for uddannelse, men de anser det ikke for at være et økonomisk spørgsmål. Mine medlemmer har den opfattelse, at de i forvejen betaler så rigelig til uddannelse. Dels via lønmodtagernes bidrag, og dels via deres skat, forklarer han.
- Ved overenskomsten denne gang er de fokuseret på at få del i rovet. De vil have mere i løn, simpelthen.

Vi er altså smede
Ifølge LO-toppen er det planen, at der skal være en tredeling af opgaverne indenfor voksenuddannelse: Staten skal betale udgifterne til undervisning af alle dem, der har alvorlige stave- og læseproblemer. Arbejdsgiverne skal betale størstedelen af udgifterne til de erhvervsrettede efteruddannelser. Og fagbevægelsen skal sikre sine medlemmer retten til at få helt nye kvalifikationer og uddanne sig ud af et område og over i en anden branche.
Den forklaring giver Bjarne Sørensen ikke ret meget for:
- Det hænger ikke sammen. De fleste smede går altså ikke og drømmer om at blive folkeskolelærere. De drømmer om at blive opkvalificeret i forhold til det fag, som de kan. Vi er altså smede, og vi har valgt det fag, fordi vi kan lide det, siger Bjarne Sørensen.
- Og det er vel også det, der er brug for, hvis vi skal klare globaliseringen.
Ifølge LO-toppen er et af årsagerne til den manglende efteruddannelse også, at arbejderne ikke er motiveret for at uddanne sig.
Metalformanden fra Horsens ryster på hovedet.
- Jeg oplever ikke, at motivationen fejler noget som helst hos mine medlemmer, fastslår han.
- De råber på mere uddannelse. Men lige nu kan vi se, hvordan uddannelsesaktiviteterne falder uge for uge, og det er katastrofalt. Problemet er, at folk ikke kan få lov til at komme af sted på uddannelse. Arbejdsgiverne vil ikke give dem fri, fastslår Metal-formanden.
- Og det problem bliver jo ikke fjernet, fordi man indfører en uddannelsesfond.

Drømmeri
LO-formand Hans Jensen lægger vægt på at uddannelsesfonden skal være med til at stoppe medlemsflugten fra fagforeningerne og dermed sikre fagbevægelsens fremtid.
- Jeg er optaget af, at man får yderligere en attraktion i at være medlem af en fagforening, og at det er fagforeningerne, der skaffer det her, forklarer Hans Jensen til Ugebrevet A4.
Ideen er ifølge Hans Jensen, at der skal indføres en eksklusivaftale i ordningen, således, at det kun er medlemmer af fagforeningen, der kan få adgang til efteruddannelse på fuld løn.
- Jeg drømmer jo om, at det enkelte medlem aftaler med sin fagforening, hvilket uddannelsesforløb vedkommende skal have og så får godtgørelse - der svarer til den normale løn - af sin fagforening, siger Hans Jensen.
Bjarne Sørensen tror ikke på ideen.
- I al almindelighed synes jeg, det er kanon, hvis man kunne få vedtaget nogle flere eksklusivaftaler i overenskomsterne, så de rettigheder, den sikrer, kun gælder medlemmer af fagforeningen, siger han.
- Men det er naivt at tro, at arbejdsgiverne og regeringen vil gå med til, at det indføres i en efteruddannelsesordning. Regeringen er ideologisk modstander af eksklusivaftaler, og vil da bruge sin politiske og økonomiske magt til at forhindre det, fastslår Sørensen.
- Jeg mener, at Hans Jensen er ude i drømmerier. Og i realiteten snakker han bare uden om, slutter han